Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
overensstemmcnde seiv i de besynderligste smaatræk. Den
nyere religionshistorie har videre vist, at man maa lægge
en særlig vegt paa ritus, paa fast hævdede ceremonier og
skikke, som kan fortsætte gjennem de største forandringer
i religiøs opfatning, til fuldstændig uforstaaelighed, men seiv
kan give anledning til dannelse af nye myter.
Schiick fremhæver videre sterkt, at man maa vogte sig
for at opfatte mytekredsen som noget virkeligt teologisk
dogmatisk system. Særlig forsigtig maa man selvfølgelig
være med den nordiske mytologi, som vi kun kjender fra
faa og sene kilder. Den udførligste fremstilling er Snorres
edda en kritisk videnskahelig redaktion to hundrede
aar yngre end kristendommens indførelse. Sakses sam
ling af gamle myter og sagn er sat sammen ca. 1200,
og Sæmundareddaen er altsaa ihvertfald fra en tid, da
kristendommen for længe siden var trængt ind i den
kulturkreds, nordmændene stod i livlig forbindelse med.
Det kan tydelig ikke være tale om, at vi har noget en gang
for alle afsluttet hedensk teologisk system for os. Der maa
skilles ud virkelig folketro, hvoraf de enkelte myter vokser
op, fra sagaer og lignende, hvori disse mytologiske person
ligheder optræder, og endelig fra digterens personlige frem
stilling— betinget af hans øieblikkelige kultur. Seiv den en
kelte gud er ikke nogen uforanderlig størrelse. Man finder
i alle folks mytologier guder, som er halvt døde, svinder ind
til et blot navn, medens de myter, som engang har om
handlet ham, er overflyttet til andre og yngre, som kanske
kun minder om den oprindelige ved et binavn. Og den enkelte
gud kan gjennemgaa en rig omdannelse efter den almindelige
kulturudvikling. Oden f. eks. har med sine mange binavne
øiensynlig absorheret en mængde ældre guder. Sandsynlig
vis har han fra først af været en dødsgud, men blev under
vikingtiden en stridsgud, en høvdingernes og vikingaristo
kratiets gud, visdommens og runekunstens gud medens
han selvfølgelig stod i en ganske anden stilling for den al
mindelige mand.
Og dem enkelte gud var tydelig ikke udødelig til ragna
rok, som Snorre lærte. De døde tvertimod stadig, men blot
for at staa op paa ny. Oden fortæller om sig seiv i Haava
maal, at han hang i 9 nætter i det høie træ, gjennemhoret
af spyd, givet til sig seiv, til han faldt ned og efter en- drik
254
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
