Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Svenske seire, norske nederlag i unionspolitiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svenske seire, norske nederlag i unionspolitiken.
og svensk unionspolitik, forsaavidt enhver af dem virkede
til at styrke det norske folks selvstyre og udvide stortingets
magt paa bekostning af kongedømmet, og i dem alle havde
statholderfeidens svenske seire sin andel, forsaavidt ved dem
norske politikeres øine var bleven opladt for nødvendigheden
af at sørge for et bedre samhold mellem de norske stats
myndigheder.
Den næste store svenske seir paa unionspolitikens om
raade, forfatningsreformen i 1885, bragte vistnok, som
nævnt, Sverige en fordel ved at lægge rigernes udenrigs
styrelse helt ind under svensk statsmyndighed, men tilføiede
samtidig svensk unionspolitik en skade, som veier op denne
fordel og mer end det, ved at forsømme en gunstig leilighed
til at faa udvidet det institutionelle fællesskab mellem ri
gerne og til at faa Norge umerkeligt ledet ind paa en
vei, som konsekvent fører til en svensk-norsk helstat, hvori
Sveriges indflydelse nødvendigvis maa blive den domi
nerende.
Og saa har vi da tilsidst det tilbagetog, som stortinget
fandt sig nødt til at foretage i hensyn paa konsulat
sagen i 1895. Dette var jo en triumf for Sverige og en
bitter ydmygelse for Norge. Alligevel, naar vi ser tilbage
og stiller os for øie, hvorledes denne ydmygelse har virket
til at gjøre oprettelse af et særskilt norsk konsulatvæsen til
en nationalsag og derigjennem til at samle hele det norske
folk om den unionspolitiske linje, som ifølge unionens til
blivelseshistorie af tingenes væsen er den for Norge natur
lige og ene rette, men som lige til det sidste bare har været
hævdet af det ene af de to partier, hvori folket har været
delt, saa maa vi nok erkjende, at ogsaa i dette tilfælde
«den vindende har tabt og den tabende vundet».
Svensk unionspolitik har gjennemgaaende udvist mangel
paa konsekvens og planmæssig sammenhæng. Den har
været bestemt og behersket af blind lidenskab og uklare
stemninger mere end af forstandig beregning og forud
seende kløgt. Men naar vi ser, at den har tabt, ogsaa naar
den har vundet, at den heller ikke da, naar den har
regnet rigtig ogrammet, hvad den sigtede paa, er kommet
sit maal nærmere, heller omvendt, blir det indlysende,
at den har lidt og lider under værre feil end de, som ligger
i en plan- og holdningsløs gjennemførelse. Det er ikke hare
265
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
