Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Svenske seire, norske nederlag i unionspolitiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. E. Sars.
midlerne, som for det meste har været uheldig valgt; det er
selve maalet, som fra første færd har været urigtig stillet
og umuligt at naa endog ved anvendelsen af den mest raffi
nerede kløgt og den mest udholdende kraft.
Det maal, svensk unionspolitik fik sig stillet ved unio
nens tilblivelse og historiske forudsætninger, var en «ind
forlivning* af Norge i Sverige eller en sammensmeltning af
de to folk, saa Sveriges grænser udvidedes til Nordsjøen og
Atlanterhavet. Midlerne, hvorved dette maal skulde naaes,
kunde der være forskjellige meninger om; men maalet seiv
gjaldt for givet og udisputerligt. Naturen har bestemt Norge
til at være en del af Sverige, sagde Karl Johan, og deri
samstemmede alle samtidens svenske politikere med ham.
Men det var et feilsyn. • Naturen, d. v. s. historien, har
tvertom urokkelig bestemt, at de to folk, som bebor den
skandinaviske halvø, skal vedblive, saalænge der er liv i
dem, at staa ligeoverfor hinanden som to særegne, skarpt
adskilte nationale individualiteter. Eftersom tiden gik, viste
dette sig ogsaa paa en stedse mere øiensynlig maade. Trods
unionen voksede de to folk mere og mere ud fra hinanden
istedetfor at smelte sammen. Man vilde imidlertid inden
den svenske almenhed ikke slippe det store haab, som var
bleven vakt ved Kai* 1 Johans under saamange vanskelig
heder fuldbragte verk, og, da «naturen» ikke af sig seiv
syntes at ville opfylde det, forsøgte man at komme den til
hjælp og strævede med at istandbringe den eftertragtede
enhed udenfra, siden den ikke vilde komme in den fra,
hvorved man naturligvis bare gjorde galt værre. Istedetfor
at bøie sig for kjendsgjerningernes logik hjalp man sig med
at ignorere eller bortforklare dem. Man vedblev at tale om
«den fordums danske provins», om «folket fra igaar», om
«de af den danske prins vildledte nordmænd», om «Karl
Johans utidige eftergivenhed og dynastiske egennytte, som
forspildte fruglerne af’de glimrende svenske seire i 1814» o. s. v.
o. s. v., og vedblir dermed den dag i dag, trods bedre
vidende, ikke bare for at give luft til de bitre følelser
ligeoverfor Norge, som har været en følge af selvforskyldte
skuffelser, men ogsaa for at holde længst mulig liv i en
kjær illusion og slippe mest muligt bort fra den übehage
lige erkjendelse af, at den svenske unionstanke fra først af
blev bygget paa falske forudsætninger. Ogsaa hos de mere
266
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
