Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Kjær: Monolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Se, hvor opmerksomt her pludselig er blevet.
Nils Kjær.
Guldet er ikke fra evighed og gjemmes
glimende inde i materiens skjød.
Nei, det er det nye, som mirabile lemmes
ind ind i naturen ved stoffernes død.
De avler og fortæres, og fødende forsvinder de;
de ammer og forsmægter som udtørket muld,
men blandt de forødte slaggerne finder vi
guld!
Formelen forlanger I? Jeg har den i min hjerne
Tegn jer et kors af femten penlagrammer.
Under det omega. Over det en stjerne.
Over asterisken atter en hammer.
Har I det, disciple? Ha har I det skrevet?
Glem ei asterisken, hvis virtus er det vigtigste!
Blændverk for de blinde. Det absurde er det rigtigste
Pudsigt! Her sidder jeg, mens djævlene grinende
vifter emsigt mine morgenkvalers glør!
Jeg, som er professor, slubrer mask med svinenei
Jeg, som er en etiker, véd ei, hvad jeg gjør!
Endda en kande til at lyse op forstanden!
Alting har en ratio, lad os stole paa logiken.
Bunden er tør. Kom paa bordet med en anden.
Jeg vil tilbunds i dette med etiken.
Det var Riidesheimer, ikke gal forresten .
Vaarlig i tonen, sval som morgenvinde!
Nei, se lille Käpli over flodtaagen næsten
forgyldt som en tinde!
Lille bitte Käppeli, du mindste i Gotiken,
bitte lille synaal, dukkekirkespir!
Lad mig finde øiet! Traaden til eliken
dirrer mellem fingrene af altfor megen svir.
Ja, det rabler for mig. Jeg har mistet traaden,
synaal og traad . . den røde traad i tøiet . . .
og ka . . ha . . kamelen, som blev traad, og maaden
hun fik puklen med sig gjennem naaleøiel!
284
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
