Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Kvinder i norsk historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvdan Koht.
med mad og eggende ord ud til stridsmændene. Man gjemte
i raindet fortællinger om, hvorledes kvinderne havde kastet
sig imod allerede vigende slagrækker og bragt dem til at
trænge frem igjen. Tacitus lægger til, at germanerne var
svært vare for sine kvinder; ja de saa endog noget helligt og
profetisk i dem og satte stor pris paa deres raad. Han min
der om, at en kvinde Veleda for faa aar siden havde havt
stor magt hos germanerne, saa at de næsten havde holdt
hende for gud; de trodde fast paa hendes spaadomme og
gjorde hende til dommer i folkenes stridigheder. Tidligere
havde de dyrket Albruna og mange andre kvinder.
Naar den germanske kvinde giftede sig, fik hun i bryllups
gave hos manden okser og en fuldsælet hest og skjold med spyd
og sverd; derved skal hun straks fra først af mindes paa,
siger Tacitus, at hun skal være mandens fælle i stræv og i
nød og dele ligt med ham i fred og krig. Men det var nok
ikke frit for, at konen maatte tage paa sig adskillig mer af
det daglige slid end manden. For han var doven og aristo
kratisk som en egte vildmand; krig og jagt, det var hans
sysler, og ellers gik tiden for ham mest med at æde og sove.
Arbeidet i huset og paa marken, det overlod han til trælene
og kvindfolkene, og konen kunde nok ellers og faa føle, at
hun i grunden ikke var bedre end en træl; for manden
raadde over hende som sin eiendom, og han kunde en
dog, naar han ikke saa sig anden raad, sælge hende i
trældom.
Her har De baggrunden for den stilling, kvinden havde
hos de gamle nordmænd. Hun havde engang været træl, og
mangt og meget kunde endda hænge igjen fra den tid; hun
havde ikke lov til at gifte sig uden samtykke af faderen eller
den nærmeste mandlige föresatte, hun kunde ikke kjøbe eller
sælge jord paa egen haand, og hun blev i virkeligheden aldrig
fuldmyndig. Det er selvsagt, at hun ikke havde nogen ret
til at blande sig op i offentlige sager, og overalt havde hun
at vige for manden. Men ellers er det merkeligt at se, for
en høi retsstilling hun ligevel havde vundet allerede i det
ældste historiske Norge; lovene vernede kraftig baade om
hendes person og om hendes eiendom, baade i og udenfor
egteskabet, visselig ikke først og fremst for hendes egen
skyld, men til gode for ætten; gjennem hende hævdedeætten
en del af sin ære og sin formue. Men derved blev ogsaa
332
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
