Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Kvinder i norsk historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvinder i norsk historie.
kvinden løftet op til større værdighed, og indenfor sine ret
lige grænser vandt hun en samfundsstilling og en vyrnad,
som i mangt kunde være jevngod med mandens.
Hos nordmændene som hos andre gamle folk var der
gjennemført en fast arbeidsdeling, som rigtignok for en stor
del bestod i at alt det daglige arbeide i huset og endog ikke
lidet af markarbeidet var lagt paa kvinderne alene. Den
frie idræt var den frie mands sag, og guttene fik fra de var
smaa tumle sig frit i vaabenleg og kropsøvelser. Gjentene
blev derimod strengere holdt. «Pigebørnenes opdragelse,»
siger Rudolf Keyser, «dreiede sig især om de færdigheder,
som i tiden skulde gjøre dem til dygtige husmødre; deres
idrætter var søm, brodering, vævning og deslige. At de be
fattede sig med mandlige haandteringer og med vaaben, an
saaes for en uting.»
De synes kanske dette tyder paa, at kvinderne blev holdt
nede baade aandelig og socialt. Men De maa huske paa, at
mændene naadde ikke egentlig ved sin opdragelse synderlig
høiere. Dannelsen, aandsudviklingen var i virkeligheden
ganske ens hos mænd og hos kvinder; de kunde færdes
sammen og tale sammen frit og jevnbyrdig, og kvinderne
eller som Keyser siger, «aandrige, modige og herskesyge
koner» kunde let gribe ud over de grænser, som lov og
gammel vedtækt havde sat op for deres virke.
Det var saaledes egentlig en mandsidræt at være forfatter,
at kunne digte og skrive, om saa selvfølgelig ikke alle
mænd skjønte sig paa denne idræt. Men vi hører ogsaa om
kvindelige forfattere allerede i gammel tid. Rigtignok er der
ikke mange af dem. I «Skaldatal», en liste fra det 14de hun
dredaar over norske og islandske skålde og deres verker,
er der blandt 248 digtere nævnt bare 2 kvindelige. Den ene
af dem, Vilborg skald, har digtet et kvæde om kong
Olav kyrre, altsaa i slutten af Ute hundredaar; men kvædet
er fuldstændig tabt, og om Vilborg seiv ved vi absolut ingen
ting. Den andre er noget bedre kjendt; det er Ste in vor
Sigh vatsdatter, som hørte til en af de mest literære ætter
paa Island: hun var en brordatter af Snorre Sturlason, og
seiv var hun en sterk og myndig kvinde, som blandede sig
aktivt ind i høvdingkampene paa Island i det 13de hundred
aar; ved en enkelt leilighed blev hun endog valgt til vold
giftsmand i partistridighederne. Hun stod seiv i det norsk-
333
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
