- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Sekstende aargang. 1905 /
340

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Kvinder i norsk historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Halvdan Koht.
I denne selvstændighedstid ser vi meget sjelden kvin
derne gribe aktivt ind i Norges historie; ikke engang en saa
«overlag dygtig kvinde» som jarledatteren Bergljot, Einar
Tambarskjelves husfru, formaaede at gjøre sin personlighed
paa egen haand gjældende. Det var bare som giftermaals
partier og elskerinder, at kvinderne fik betydning for rigets
skjæbne, og synes de i disse aarhundreder at have vundet
større frihed end før til at tage sig baade rnænd og elskere,
saa ser vi ingen vinding deri, ialfald ikke for samfundet
og staten.
Det norske kongedømmes glanstid i de 300 aar fra Olav
den hellige til Haakon Magnusson var i virkeligheden en
ødelæggelsens tid for det gamle norske adelssamfund, og der
skulde gaa lange tider til at bygge op det nye norske bonde
samfund. 1 disse overgangstider, da alle nationale kræfter
naturnødvendig var svækket, blev kvinderne de redskaber,
som gav de fremmede elementer den formelle ret til herre
dømmet i Norge. Gjennem kvindeled gik arveretten til den
norske krone over til udenlandske slegter, og gjennem gifter
maal med norske kvinder fik svensk og dansk og tysk adel
hjemstavnsret og magt i Norge.
To gange kom nu kvinder til at forestaa og udøve hele
rigsstyrelsen. Først hertuginde Ingebjørg, kong Haakon
Magnussons datter, som formynder for sin lille søn Magnus,
og hun var da ialfald seiv norskfødt; men hun lod sig aldeles
lede af fremmede yndlinger, og efter mindre end tire aars
forløb saa nordmændene sig (i 1323) nødt til at gjøre ende
paa hendes letsindige styrelse.
En ganske anden kraftfuld og klog personlighed var den
danskfødte dronning Ma r gret e, som efter sin søn den unge
Olavs død blev valgt til «ganska rikissens i Noreghe mæk
tugha frua oc rettan husbonda» med fuldmagt til «at firir
standa oc raadha rikit i Noreghe mæktuligha oc vældeiigha
i allum stykkium». I denne stilling blev hun rigtignok
staaende bare i halvandet aar. Det høvde ikke til den norske
forestilling om odelskongedømmet, at en kvinde skulde styre
riget i eget navn, og hun maatte snart nøie sig med at styre
som formynder for barnekongen Erik af Pommern. Men
hendes magt blev ikke mindre for det. Endog da Erik var
blevet voksen og gjorde en reise til Norge, indstruerede hun
ham, som man instruerer en ærendsgut, föreskrev ham i
340

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:22:22 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1905/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free