Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Kvinder i norsk historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvinder i norsk historie.
tid var de fornemste i landet. Dengang fru Inger blev født,
omkring aar 1470, var endnu egte norsk adel raadende i
rigsraad og len; hun døde i 1555 som den sidste repræsen
tant for Norges gamle høiadel, nu var det danskerne, som
raadede i Norge, politisk og socialt, kirkelig og literært.
Lykken var, at det blev bare overlaget i norsk samfund
og kultur, som danskerne fik magten over. Selve roden holdt
sig frisk i national grund, og jeg har allerede pegt paa, hvor
ledes kvindernes stilfærdige virke i hjemmene, i vor folke
kunst, hjalp til at bære vor nationalitet frem gjennem tunge
tider. Enkelte kvindenavn dukker der ogsaa op af det histo
riens mørke som i disse aarhundrer laa over vort land;
en og anden kvinde er der, som ialfald for et øieblik fik en
freraskudt plads i folkets selvbevidsthed.
Det var i kamp og krig det norske folk først vandt sin
selvtillid igjen, og det er ikke i krig, at kvinderne pleier ud
merke sig. Endda er der straks i den første kamp, som
varsler om Norges begyndende gjenreisning, nævnt en kvinde
i vigtig stilling. Det er Pillar-Guri i skotteslaget under
Kringom aar 1612. Selve slaget var ingen saa overordentlig
bedrift; det var heller skam, at skotterne havde faat komme
saa langt ind i landet. Men det betydningsfulde var, at bonde
folket seiv, uden tilsatte ledere, tog til at verge sit land, og
sagnet gjorde snart slaget til en løfterig nationaldaad. Om
PillarrGuri er det fortalt, at hun var inderlig god til at blaase
i bukhornstuten; hun blev sendt op paa Seljordskampen,
og der skulde hun tage paa at blaase, naar hun fik se skotte
hæren; paa armen havde hun et langt haandklæde, som hun
skulde rulle sammen, eftersom hæren kom nærmere. Hun
udførte ogsaa sine forretninger; hun blaaste en slaat, som
klang saa sørgmodig gjennem dalen, og som endda heder
Pillarguri-leiken, og hun holdt paa og blaaste, til hun saa
Laagen randt rød af blod; da slængte hun hornet fra sig og
brast i graat. Men til løn skjød bønderne sammen og gav
hende en gaard, som heder Pillar-Vikje den dag idag.
Der var aabenbart langt haardere sind, mere virkeligt
krigsmod, i den norske kvinde som hundrede aar efler tog
op kampen med selve Karl den 12tes hærmænd, preste
konen Anna Kolbjørnsdatter paa Norderhov. Rigtignok
har i den nyeste tid ingen ringere end professor Ludvig Daae
og den gamle bibelkritiker provst M. J. Færden søgt at reducere
343
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
