Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Kvinder i norsk historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvdan Koht.
hendes daad til absolut ingen ting, og Færden skildrer end
og hendes personlighed i et alt andet end smigrende lys;
hun var grisk efter gods, siger han, og haard imod bønderne.
Men noget djærvt og mandhaftigt blir der dog over hendes
skikkelse, det stod ry af hende over hele Ringerike som af
en hel liden dronning, og om hun saa forties i alle militære
rapporter fra samtiden, saa synes det alligevel unegteligt, at
hun har sin gode del i svenskernes nederlag paa Norderhov
i 1716 og derved gjorde sit til at hindre dem i at falde den
norske hær i ryggen. Hun har aabenbart imponeret den
svenske befalingsmand og gjort ham tryg, saa de norske
tropper kunde komme uventende over ham, og om saa kri
tiken skulde kunne fråskrive hende al ære herfor, saa har
fortællingen om hendes daad dog i lange tider været et til
knytningspunkt for vor nationale selvtillid; derfor kan det
nok hænde, gamle fru Dunker tilsidst faar ret i sit ord om
Anna, at «mindet om hende vil aldrig forgaa.»
Svært mange af virkelig levende kvinder er det da ikke,
som har vundet ære og navn i vor ældre historie. Men til
vederlag har de faat en fremtrædende plads i den digtede
verden, helt fra de ældste tider. Jeg har før nævnt, at i
sagaerne og [i den gamle norrøne heltedigtning er det ofte
kvinderne, som driver handlingen, som egger mændene
til daad og til udaäd. Dette er et saa gjennemgaaende træk,
at man uvilkaarlig mindes fortællingen om den første mand,
som udbrød: «Kvinden forførte mig, og jeg aad.» Kvinden
blir gjort til undskyldningen for mandens synder. Men de
gamle kjæmper kunde nok være karer for seiv at staa til
ansvar for sine gjerninger, og det er netop et mandigt drag
i deres digtning og tro, at kvinderne her saa ofte staar jevn
byrdig med mændene. I den norrøne gudelære stod æser
og aasynjer sammen til hjælp og vern for menneskene, og
«disablot», offer til gudinderne, hørte med i gudedyrkelsen.
Da saa kristendommen kom, traadte helgener og helgeninder
ind i de gamle guders sted, og endnu vidner mange af vore
vanligste kvindenavn om de fremmede helgeninder som har
været tilbedt her i landet, vi har Marit og Margit af Mar-
344
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
