Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Kvinder i norsk historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvinder i norsk historie.
gareta, Kari af Katarina, Kjersti af Kristina, Anna og mange
flere. Blandt gammelnorske helgenlegender er der endnu
bevaret sagaer om Agatha, Agnes, Barbara, Cecilia, Dorothea,
Katerina, Lucia, Margret, Maria den ægyptiske, Martha og
Maria Magdalena, og særlig er der en stor samling sagaer
om jomfru Maria og hendes jærtegn, som nu er trykt i en
bog paa over 1 200 sider; for ingen helgen tog slig plads i
katolicismen som den hellige jomfru.
Foruden de helgener, vi direkte tog imod fra udlandet,
blev der ogsaa skabt nye helgener indenlands, og blandt dem
var der en kvindelig, som næst efter St. Olav vel blev den
mest tilbedte rundt om i Norge, ja hendes ry gik endog uden
for landegrænserne. Det varden hellige Sun ni va. De har
vel hørt legenden om den irske kongsdatter hun har for
resten et engelsk navn som flygted over havet for en ukri
stelig beiler og kom i land paa øen Selja i Norge, hvor hun
og hendes følge led martyrdøden. Dette skulde have hændt
i Haakon ladejarls dage; men der ligger ingen faktisk be
givenhed til grund for fortællingen. Det hele er et digt paa
grundlag af et almindeligt vesteuropæisk sagn om en forfulgt
jomfruelig fyrstedatter, som med sit følge drev af fra sit
hjemland og fandt døden blandt hedningerne, saaledes
som vi f. eks. kjender det fra den tyske legende om Ursula
og de 11 000 jomfruer, som kom fra Britannia og fandt døden
i Köln. Men det faktiske spiller i slige tilfælde den mindste
rolle, og Sunniva blev en af Norges vigtigste landshelgener.
Særlig blev hun æret paa Vestlandet, og endnu findes der
baade udskaarne og malede billeder af hende helt nord fra
Karlsø og Skjærvø og helt syd fra Bygland i Sætersdalen;
endda saa sent som i 1869 blev der i Stiklestad kirke op
daget relikvier fra de hellige paa Selja. Sunniva lever den
dag idag i kvindenavnet Synnev eller Synnøve, og i denne
nye form gjenopstod hun atter i det 19de aarhundredes literatur
forynget, mere livssand og mere egte norsk end i sin hel
gentid.
1 sin udmerkede, morsomme bog om «Norske kvinder
i det 19de aarhimdrede» har fru Ragna Nielsen paavist, hvor
kvindeskildringen er uvirkelig og skablonmæssig i den ny
norske digtning i aarhundredets første halvdel. De ældre dig
tere sang om et kvindeideal, som for deres blik tegnede sig
med de enklest mulige linjer og de færrest mulige farver,
345
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
