Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Socialaristokrati eller referendum. Overmennesker eller menneskeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
bønderne, der gjennem pantsættelse af den ved skattelettelser
forøgede kapitalværdi af deres eiendomme hurtigst rnuligt
lod dem gaa videre til den internationale kapitalmagt. Men
den danske proletar maa ligefuldt gjennem forøgede indirekte
skatter erstatte staten det indtægtstab, den har lidt ved denne
bortødslen af samfundsformuen. Og hans liv er blevet tran
gere og trangere afstanden mellem klasserne og masserne
er øget.
Men det har ikke altid været, og det vil ikke altid ved
blive at være saaledes. Historien gaar længere tilbage end
5—600 aar, og den fortæller os, at i vor egen civilisations
morgen som hos alle tidligere primitive civilisationer var
jorden fælleseie. Og den derved skabte økonomiske frihed
gjorde det rnuligt for enhver at naa al den intellektuelle ud
vikling, som tiden besad. Det var bønder, vi nordboer kan
takke for vore sagaer og vore folkeviser, skabte paa en tid)
da der var mere frihed i Norden end nogensinde senere, da
seiv trællene levede et liv, som mangen nutidsproletar vel
maa misunde dem.
Og det vil ikke vedblive at være saaledes. Ned gjennem
alle tider har der været mænd, de bedste og største i sin
tidsalder, der har set og udtalt, at fri adgang til jord er den
absolute betingelse for et lykkeligt samfund. Som en af de
mange, den store amerikanske demokrat Thomas Jefferson,
har sagt (allerede i 1785): «overalt, hvor der i et land er udyr
ket jord og arbeidsløse fattige, er der klart, at eiendoms
lovene er bleven udstrakte saa langt, at de krænker de natur
lige menneskerettigheder. Jorden er givet i fællig til menne
skene at leve og arbeide paa.»
Men dette fællesskab behøver ikke i sin karakter at have
den mindste lighed med det i tidligere tider stedfindende
jordfællesskab. Ved at afløse hele det nu bestaaende system
af uretfærdige skatter med en eneste skat paa den ved sam
fundets fællesarbeide skabte grundværdi kan staten til enhver
tid skabe fuld økonomisk lighed. Og ogsaa fuld økonomisk
frihed. Thi ligheden vil ikke blive lighed i resultater, men
lighed i chancer, økonomisk set. Thi saa sandt som ikke
to mennesker er skabte ens, saa sandt vil der ikke findes to
mennesker med de samme subjektive betingelser for succes
i livet. Men beskatningen af grundværdierne vil skabe et
samfund, hvor alle er velstillede, hvor en mands udsigter til
352
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
