Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Socialaristokrati eller referendum. Overmennesker eller menneskeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
paa den af samfundets fællesarbeide skabte grundværdi kan
der, nei, vil der med naturnødvendighed skabes et sam
fund, i hvilket fuldt ud hersker den eneste i naturens love
som ved retfærds bud anerkjendte lighed: lige mulighed for
enhver til at udfolde alle de aandelige og legemlige evner,
der blev ham givet ved fødselen.
Det er denne lighed, som ikke findes i vor moderne
civilisation, og som Galton ikke mindre end tyskeren Ammon
synes at svæve i total uvidenhed om. Galton har ved spræng
lærde klassifikationer søgt at fastslaa antallet paa begavelser
i forhold til folkemængden, og han er akkurat naaet til at
paavise antallet paa dem, for hvem det i 1869 var lykkedes
at slaa sig igjennem i England. Naar han derefter meddeler,
at de gamle hellenere havde mange gange flere af høiere
rang, da viser han i virkeligheden kun futiliteten af hele sin
undersøgelse. Thi intet normalt tænkende menneske vil for
et øieblik tro, at intelligensen, den medfødte intelligens,
kan i ét land være synderlig større end i et andet eller kan
variere synderlig i de forskjellige tidsaldre. Sagen er da
ogsaa ganske simpelt den, at de gamle hellenere i sin guld
ålder nød en mange gange høiere økonomisk frihed, end
England kjendte seiv i sin bedste tid i det 14de og 15de aar
hundrede, den der gav til England en Bacon og en Shake
speare, en Drake og (lidt senere) en Milton. Sagen er den,
at Solon og Lykurg, at Fidias og Sokrates, at Temistokles
og Xenofon alle tilhørte et folk, hvor retfærdige landlove
havde gjort armod næsten ukjendt, hvor de unge genier frit
kunde løfte sine. vinger og svæve til hvad høide de Jystede,
hvor en simpel soldat kunde opstaa midt i den modløse hær,
opildne dens mod og føre den frelst tilbage til fædrelandet,
for bagefter at nedskrive dens bedrifter i sin navnkundige
Anabasis.
Men fordi i Tyskland en adelsmand ansees som høit
hævet over det gemene folk, fordi i Tyskland en officer har
ret og vel næsten pligt ti] at rende sin kaarde gjennem livet
paa den ulykkelige borger, der er saa uheldig at løbe ham
paa ærmet, derfor har Ammon virkelig ikke lov til at skrive,
som han gjør.
«De flesle dannede mennesker og de fleste socialpoliti
kere betragter de afgrænsede klasser som en sørgelig gjen
ganger fra halvbarbariske tider, som en skadelig formtvang,
358
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
