Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Kjær: Oscar Wilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Kjær.
han tilslut i fortvilelse jager en kniv gjennem det og seiv
falder raadden og ukjendelig i billedets lignelse til jorden,
mens billedet i samme øieblik gjenvinder sit og hans op
rindelige udseende.
Det er vanskeligt, hvor meget end forfatteren frakjender
sig enhver moralsk tendens, ikke i denne allegori at se en
fordømmelse af det æstetiske nydelsesliv. 1 skjønhedsglæden
og i tankeglæden kan mennesket mane frem dæmoner, som
forhærder hans hjerte i egoisme, hans hjerne i intellektuelt
hovmod og fortaber hans sjæl. Og har digteren seiv paa
dette tidspunkt ikke ment dette, men kun benyttet lasten
som kunstnerens stof i kunsten, saa kastes der dog en
merkelig refleks over denne bog af de bekjendelser, han
skrev i det sidste aar af sit ophold i Reading-fængslet [De
profundis. Engelsk og tysk udgave 1905).
Den ulastelige skikkelighed vil skuffes, om den venter
sig selvbebreidelser, anger og sønderknuselse i denne bog,
Oscar Wilde vidste for godt, at det, som var hændt ham,
maatte hænde. Han mente ogsaa, at vi mennesker ligesaa
ofte straffes for vore dyder som for vore laster; og det blev
efter den første, næsten tilintetgjørende fortvilelse et holde
punkt for ham i den forsmædelige fangetilværelse at vide,
at intet kunde været anderledes, end det engang var. Den
erkjendelse vaagnede i ham, som han med al sin nygryende
energi klamrede sig til og uddybede, at det staar i et men
neskes magt at vende alle oplevelser, seiv de forfærdeligste,
til gode for sig seiv. Og han kom til at spørge sig seiv om
den egentlige grund til, at han sad der: hvad der manglede,
hvad han havde undgaaet, hvad der ikke havde aabenbaret
sine hemmeligheder for ham i hans forrige liv, og han for
stod, at det var smerten, lidelsen. Han havde grebet efter
alle de gyldne frugter, som hang i solen, han havde for
smaaet, hvad der stod i skyggen: Han havde levet et ufuld
stændigt liv. «Bag lyst og latter fordækker sig ofte et raat
og haardt og knortet temperament, men bag smerten er be
standig smerte, bag smerten er bestandig sjæl.» Og han
372
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
