Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
ledes end man kan tænke sig et selvstændigt nynorsk, grund
lagt i 16de aarh. med Oslo som centrum, under samme paa
virkning fra nedertysk som dansk og svensk, kun kanske
lidt fjernere fra svensk end sandsynligt efter dialekterne.
Enten man nu tror, at den vestnorske eller den mere øst
norske maalretning vil seire i Norge, kanske ingen af dem
helt, kan man i hvert fald gaa ud fra, at sproggrænserne i
Skandinavien engang i fremtiden vil falde nøiere sammen
med de politiske end de vel nogensinde har gjort, siden
sprogene skilte sig merkbart, og siden de tre riger danne
des. Norge, som efter de ydre grænser har undergaaet de
mindste forandringer, er sproglig endnu mindst centraliseret.
Men seiv om dets frerntidige skriftsprog vil faa et sterkt
særpræg, seiv om det danske fortsætter sin hurtige lydlige
omdannelse og kanske ogsaa det svenske vil miste en del
af sin lidt stive konservative bygning, vil det vel endnu vare
længe, før udviklingen kan føre til, at Skandinavien har op
hørt at have ét sprog i den videre betydning, at det mulig
gjør indbyrdes forstaaelse hos alle de tre folk.
Netop i denne oprindelige og i denne forstand endnu
bevarede sproglige enhed ligger vel förklaringen til, at der
faktisk har foregaaet saa store grænseforskyvninger mellem
nationerne som især mellem Danmark og Sverige, og til at
følelsen af samhørighed har gjort sig gjældende, trods alle
de vekslende, ofte fiendtlige politiske forhold, saavel i oldtiden
som nutiden. Eiendommeligt er det, at man knapt nogen
sinde med grund har kunnet tale om nationalhad mellem
de stadig kjæmpende nationer, uden kanske netop i de
distrikter, som har kommet til at skifte nationalitet, Baahus
len og Skaane, som ogsaa dialektisk altsaa staar mindst ud
præget.
Man kan søge de skandinaviske nationaliteters oprin
delse endnu længere tilbage end da sprogene skilte sig tyde
lig, i forhistorisk tid. Merkværdig nok træffer vi imid
lertid her tegn paa kløvninger efter atter andre linjer end efter
sproget, men som heller ikke stemmer med de nuværende
nationalitetsgrænser. Helt fra stenalderen af og langt ned
gjennem tulgtes Sjadland mere med Skaane end med Jylland.
379
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
