Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: De norske fæstninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De norske fæstninger.
ved det smale Drøbaksund. Ved senere arbeider kan man
sige, at man her har vundet en særdeles paalidelig dækning
mod et direkte sjøværts anfald paa Kristiania.
Under den næste nationale opgangstid i 90-aarene blev
dernæst de steder ved kysten, som kommer nærmest efter i vig
tighed, dækket ved befæstninger, det trondhjemske i fjordind
løbet ved Agdenes, Bergen, landets næst største by, som, særlig
naar jernbanen til Østlandet blir færdig, vil faa en stor stra
tegisk vegt, Kristiansand med sin sjøstrategiske betydning.
Det vil tilfalde næste nationale bølge at bære frem de
følgende, mere lokale krav i kystforsvaret til gjennemførelse.
Det er kanske sandsyn ligt, at det ældre overslag, hvorefter
der endnu vil kræves en 4—5 millioner til at beskytte vore
kystbyer, maa øges til 7—B millioner. Men skridt for skridt
skulde man dog kunne opnaa igjen en rimelig tryghed mod
flaadeangreb i vor skjærgaard. Bare visheden om et vel for
beredt mineforsvar har en betydelig moralsk effekt paa en
angriber det ved vi fra Krimkrigens tid til den russisk
japanske.
Men rigets organisme har indre dele, som det gjælder i høi
ere grad at dække end lokale centrer i omkredsen. I vort spredt
byggede land er det dog egentlig kun i to strøg, hvor befolk
ningen samler sig til større tyngde. Det er netop de samme,
hvor ogsaa det brede, dækkende øde strøg paa landsiden er
afbrudt og bebyggelsen rækker nærmere sammen med nabo
landets, i Trøndelagen og sydøstligst omkring Kristianiafjorden.
Disse to strøg blir derfor landets vigtigste i strategisk hen
seende.
Af disse to centrale felter i landet veier det sydøstlige
igjen uden sammenligning mest. I Vestfold, Smaalenene,
sydligst i Buskerud og Akershus amt bor henimod 3/io af
Norges folkemængde samlet, paa kun 3/ioo af landets over
flade. Omkring 4/io af landets økonomiske kraft er koncen
treret her efter opgaverne over formue og indtægt. Her har
man hovedstaden med de fleste af landets centralorganer,
regjeringen, Norges bank, store militære arsenaler o. s. v.
Landets vigtigste kommunikationslinjer løber sammen mod
dette felt. Indenfor, dækket mod syd bag det og mod øst
bag Mjøsens sterke forsvarsafsnit, har man i strategisk sam
menhæng store oplandsbygder.
Disse data er tilstrækkelige til at gjøre det klart, at man
387
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
