Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: De norske fæstninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De norske fæstninger.
østsiden er de topografiske forhold ikke synderlig gunstige
for et forsvar i høide med Drøbak. Terrænet er efter norske
forhold aabent, uden. naturlige fronthindringer. Stillingerne
har ugreit forterræn og kræver, seiv om de er forberedt paa
forhaand, en betydelig styrke til dækning af den brede front.
Særlig ligeoverfor et uventet an fald blir dette med vore mo
biliseringsforhold temmelig utrygt.
Saasnart man efter vernepligtsloven af 1887 blev istand
til at udnytte landets forsvarskræfter mere fuldstændig og
kunde tage op større opgaver, maatte derfor nødvendigvis det
næste skridt tages, forsvarslinjen maatte flyttes ud til tryg
gere afstand fra det centrale punkt, ud til den næste ind
snevring af fjorden mellem Horten og Moss.
Med den fremskredne ødelæggelsesteknik er det nu ikke
mere nogen uoverkommelig opgave at gjøre passagen af dette
bredere stræde meget risikabelt seiv for en panserflaade, der
vil forcere med fuld fart. Med sikkerked kan man ihvertfald
hindre en fiendtlig transportflaade fra at komme frem, før
batterierne her er bragt til taushed.
En undersøgelse af de topografiske forhold, som frem
lyser allerede ved et blik paa et kart af mindre maalestok
som man bør have for haanden ved læsningen viser nu, at
vi ved at lægge forsvaret af landets dominerende strategiske
felt frem i denne linje er kommet til den af sel ve naturen
for alle tider angivne naturlige forsvarsfront.
Paa vestsiden har vi ikke meget over kanonskuds af
stand til Tønsbergafsnittet, hvor fjorden indenfor Nøterø og
Tjømø med flaadens befæstede udfaldsstilling dækker landet
indenfor helt til Sandefjord. En god flankesikring kan her
opnaaes mellem fjordbunden og Goksjøen, men maalet maa
være at forlænge fronten til Larvik, hvor Farrisvandet giver
en kraftig flankedækning, og en fremrykning op Laagendalen
samtidig vil være hindret. En omgaaen af en saaledes for
beredt vestlig front kan da først ske over Skiensfjorden, som
ogsaa let kan spærres ved mineforsvar. Kristianiafeltet kan
isaafald paa vestsiden kun naaes over Telemarken gjennem
lange defileer, som byder forsvaret saa betydelige fordele, at
et angreb den vei vanskelig kan vælges.
Paa østsiden er försvarsfronten, som kartet viser, end
mere selvgivet. Det er kun et par kilometer fra fjordsnev
ringen Horten—Moss til den store Vansjø og igjen fra Vansjø
389
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
