Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: De norske fæstninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De norske fæstninger.
verker ved tilgangene til Kristiania. De gamle fæstninger,
Fredriksten og Kongsvinger, kan vel nu som for over 200
aar siden rumme inden sine mure en bataljon eller kanske
vel saa det, men for alle nye har opgaven været netop størst
mulig økonomi ligeoverfor nødvendig besætningsstyrke
hvad allerede bevilgningernes størrelse beviser. Planmæssig
skal besætningen dannes af artillerister til batteriets kanoner
fra nærmeste omegn for at gjøre det muligt at holde mindst
mulig sikkerhedsvagt i fred. Og til infanteridækning er
bestemt de nærmeste landstormskompanier, altsaa ikke dele
af den mobile armé.
Hvad de norske befæstninger ene og alene er skikket
til, er at stanse fiendtligt angreb mod eget land. Seet rent
nøgternt militært er der intet mere offensivt truende mod Sverige
ved verkerne ved Kongsvinger, Ørje eller Fredrikshald-end
ved Bergen og Agdenes. At opfatte simple spærreforter som
en trudsel er som at kalde en portlaas for et indbrudsredskab.
Det skulde dog være muligt at føre en militært saa selv
indlysende tanke frem til forstaaelse, seiv hvor sindene er i
sterk national følelsesbevægelse. I længden maa det blive
umuligt at fastholde opfatningen af de norske batterier som
en trudsel.
Paa den anden side kan det for en nøgtern militær
teoretisk overveielse ikke opstaa nogen tvil om, at kravet om,
at Norge ikke skal faa «bibeholde de i de sidste aar opførte
befæstninger i nærheden af rigsgrænsen i det sydlige eller op
føre nye i en vis fastsat strækning», at dette krav rent militært
maa forstaaes som en sterk og blivende trudsel mod Norge.
Udtrykkene i den svenske komites præmisser er ikke
lydelige. Det fremgaar saaledes ikke, om herunder skal med
tages nye arbeider ved de gamle fæstninger Fredriksten og
Kongsvinger, altsaa et krav paa at føre kontrol med hvad
slags kanoner vi holder paa disse 248 og 223 aar gamle
verker. Heller ikke om den strækning paa begge sider af
den sydlige del af grænsen skal fastsættes af en saadan
bredde, at den ogsaa omfatter Kongsvinger og Urskog, eller
endog vel Onstadsund, hvorefter ogsaa verkerne ved Glom
menmundingerne maatte falde, og Norge altsaa maatte op
give sin naturlige hovedforsvarsfront ved Glommen. Hvis
der i det hele skal være tale om nogen ens bredde, maa i
hvert fald de, som ligger nærmest grænsen, ved Ideljord og
397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
