Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. N. Arntz: Erobringspolitikens ophør i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erobringspolilikens ophør i Norden.
fulgt sin nabo med sit erobringsbegjær, ikke kan foreskrive
det sätt, hvorpaa denne skal naadigst have tilladelse til om
sider at ryste erobreren af sig.
Ligesaa sikkert er det, at et mislykket erobringsforsøg,
seiv om det fremtræder i noget særegne former, ikke giver
den uheldige erobrer krav paa opreisning, erstatning eller
kompensation for de opofrelser, han har gjort i sit ædle
formaals tjeneste, eller giver ham ret til at stille nogetsom
helst vilkaar.
Det folk, som idelig forfølges af naboens erobringsbe
stræbelser, har derimod den pligt mod sig seiv og frihedens
idé at verge sin selvstændighed med «hvad vaaben og verge
han mægtig er». Det har Sveriges egen historie lært os
med stort fynd, og det tilsiger ærens love.
Den norske nationalförsamlings deklaration den 7de juni
1905 har den dobbelte betydning, at den hævdede den fulde
selvstændighed for Norges rige og sønderbrød det grundlag,
hvorpaa det svenske magtbegjær arbeidede sig fremover mod
herredømme over Norge, nemlig föreningen.
I det øieblik nu ogsaa Sverige er bibragt følelsen af, at
den tid er inde, da det maa ophøre med at eftertragte herre
dømme over andre folk, vil de mange kræfter, som har
været bundet af dette vedholdende og altbeherskende formaal,
eller som paa norsk side har ofret sig for forsvaret derimod,
kunne frigjøres til bedste for det produktive arbeide og fol
kenes indre udvikling, materielt og aandelig.
Et virkelig oprigtigt og fredeligt forhold med fuld respekt
for folkepersonlighedens ret er ogsaa en nødvendig betin
gelse for, at de nordiske folk kan virke med kraft i den
store idés tjeneste, som baade svarer saa nøie til deres
inderste behov, og som synes at have fanget deres hjerte i
særlig grad, fredssagen.
Der hersker ingen tvil om, ot ogsaa i Sverige store
kredse, der er besjælet af et mere frisindet syn og grebet af
fredstanken, har misbilliget det ledende oligarkis magt
begjærlige stilling gjennem tiderne overfor Norge. Befriet
for den mare, som saaledes har hvilet over det svenske folk,
409
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
