Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Fasting: Fædrelandet. Tale ved skoleaarets slutning paa Holmestrand lærerskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«ak, men al denne skjønhed er død.»
« . . . der er gjenklang af oldlidens lur
Georg Fasting.
altsaa, det er ikke fedrelandets natur det kommer an paa,
den er skjøn,
mellem fjeldenes vægge endnu»
han anerkjender fædrenes bedrift,
det er mit fedreland, mener digteren. Noget besynderligt
er det dog at han siger: «det er mit, er mit fødelands
lyst». Ti naar folket er fødelandet, saa blir jo fødelandet
fødelandets lyst og det gir vel ikke rigtig mening. Jeg
siger ikke dette for at nedsætte A. Munch’s virkelig smukke
sang, men for at vise, at ret som det er, støder vi paa uklar
hed naar fedrelandet omtales.
Med «folket» vi kunde ogsaa kalde det landsmands
skabet har det naturligvis sin rigtighed, det er en glæde
og et gode at være omgivet af, i saa mange henseender, lige
artede medmennesker. Men erdetrigtigtatudelukkedet andet?
Skulde ikke i virkeligheden ogsaa fedrelandets natur høre
med til fedrelandet? At den er særlig smuk, er neppe det
afgjørende, men des mere at det er den jeg er omgivet af og
indlevet i det maa dog ikke oversees, at indenfor samme
land kan naturen være ret forskjellig. Og fedrelandets historie
hører da vel ogsaa med til fedrelandet, og det baade dens
ærefulde og dens mindre ærefulde dele. At ikke sproget er
uadskilleligt fra fedrelandet, bevises af at der indenfor det
samme land kan være forskjellige sprog ikke at tale om
dialekter og at forskjellige lande kan have samme sprog.
Alligevel føler vi dog alle at sproget har meget med fedre
landet at gjøre. Hvad skal vi saa sige om landets politiske
forfatning, om landets religion og kultus, om det der paa
gaaende kulturarbeide og vor del i dette, landets kunst og
videnskab, vore økonomiske interesser, vore slegtskabs- og
venskabsforbindelser, hele vort personlige velvære i det land
« . . . folket som lever med mig paa én dag»,
«den er stor, men den er ikke min»
Nei, men
Heller ikke elsker digteren fedrelandet fordi
412
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
