Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Fasting: Fædrelandet. Tale ved skoleaarets slutning paa Holmestrand lærerskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fædrelandet.
som vi kalder vort fædreland? Vi maa sige, det hører alt
med til fædrelandet. Fædrelandet er nemlig, kan vi sige,
summen af de naturlige og historiske forudsætninger for vort
personlige liv. I det hele og store er altsaa fædrelandet det
samme for alle landets børn, men i det mindre det maa
indrømmes er der forskjel.
Hvad værd har saa fædrelandet for mig? Det værd som
et hjem, denne begrænsede del af verden just ved sin be
græsning og særegenhed har for al aandelig vekst. Jeg
skal ikke gaa nærmere ind paa det ved denne leilighed.
Derimod vil jeg fremhæve at hvis fædrelandet som vi
har sagt er det personlige livs forudsætning, saa er fædre
landet et middel, ikke et maal. Deri ligger atter at fædre
landet ikke kan tillægges et übetinget, men kun et betinget
værd. Jeg kan bli ligefrem nødt til at søge vilkaarene for
mit personlige liv udenfor mit oprindelige fædreland. Der
gives desuden et større fædreland hele slegtens fædre
land hvori det mindre maa gaa op. Ja, der er visse be
tingelser for mit personlige liv som er mere af international
end national art, som adgang til lønnende arbeide, viden
skab, religion o. s. v.
Opfatningen af fædrelandet bestemmer opfatningen af
fædrelandskjærligheden.
Fædrelandskjærligheden er først og fremst en rent uvil
kaarlig følelse, den helt naturlige kjærlighed til alt som staar
mig nær og saa at sige udgjør en del af mig seiv, en
følelse som vi endog har fælles med dyrene: hvem kan længes
mere efter sit hjem end koen som er kommet paa et fremmed
beite? Kalvene er om vaaren næsten ikke til at faa ud af
baasen og længe ikke til at faa fra hinanden. Vi siger ikke
al denne uvilkaarlige fædrelandskjærlighed er noget ligegyldigt
tvertom, som naturlig er den ogsaa rigtig og vigtig, men
er det nødvendigt at beskjæftige sig saa særdeles meget med
den? Er det nødvendigt at sige og indprente: du skal elske
dit fædreland, du skal elske dets minder, du skal elske dit
modersmaal, du skal elske landets natur, du skal elske
Galdhøpiggen? Nei, ti det kommer af sig seiv det heder
heller ikke: du skal elske, men det heder: du skal hædre
far og mor, saa man kan ikke skyde sig ind under det fjerde
bud. Jeg vil snarest sige: det er ikke rigtig sundt at tale
for meget om denne fædrelandskjærlighed. Jeg maa ofte
413
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
