- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Sekstende aargang. 1905 /
417

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Fasting: Fædrelandet. Tale ved skoleaarets slutning paa Holmestrand lærerskole

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

27 Samtiden. 1905.
Fædrelandet.
moder og mine brødre!» Der dør han da ogsaa en nat, ensom
ved den ensom me sjø om morgenen finder hans to sorte
ledsagere ham død foran leiet, i knælende stilling. Og de
tar liget paa sine arme og bærer det hundreder af mile
paa farlige veie, gjennom fiendtlige stammer, ned til kysten
for at det derfrå kunde føres videre til Europa. Hvilken
borger har i sit hjemland faat en ligfærd som denne borger
af menneskeslegtens store fædreland her fik? Bisættelsen i
Westminster blegner mod den.
Det er da ogsaa det jeg tilsidst, og med eftertryk, vil frem
hæve; fædrelandet maa aldrig opfattes i fiendtlig modsæt
ning til andre lande. Vi maa sætte os grundig ind i at
nationerne er helt afhængige af hinanden, helt bestemte til
at hjælpe hinanden, de fleste vilde ikke engang kunne bestaa
uden ved hjælp af andre. Men, vil De sige, alligevel reiser
nationerne sig mod hinanden og skader hinanden og truer
hinanden, tilsidst med krigens rædsler. Ja, desværre endnu
varer dette vanvid. Og hvad strides der om? I de fleste til
fælde om penge, ja om enkelte personers pengefortjeneste
som benytter folkene til sine j*edskaber! Derfor ofrer folkene
strømme af blod og ofrer dem et nyt vanvid for fædre
landet, som det heder. Fra dette vanvid øiner vi ingen anden
udvei end voldgift mellem nationerne. Men indtil da, og
naar fædrelandet, skjønt det ikke har forurettet noget andet
land, skjønt det kun begjærer at leve sit eget fredelige liv,
trues med undergang, da skal det vel ikke taale alt? Nei,
det skal det visselig ikke. Da gjælder det vel bogstavelig:
vi skylder fædrelandet alt? Ja, da gjælder det, om det ellers
ikke var rigtigere at sige: vi kjæmper da for mere end fædre
landet, vi kjæmper for at ret og retfærdighed ikke skal ud
slettes paa jorden. Men lad os ikke mistvile: det Inter
nationale tidsrum er indledet, trods alt skimter vi er
kjendelsen af at nationerne er led i et større samfund, er
kjendelsen af at man skal give folkene som de enkelte fri
hed saa længe de ikke skader andre saa vil der ogsaa
komme fred mellem dem.
Og nu vender jeg et øieblik tilbage til dagens begiven
heder. Det største, det løfterigeste for hele verden, ved det
sorn nu sker her i Norden, er, efter mit begreb, det eksempel
her vil bli sat paa en fredelig løsning det være sagt i en
god stund af en strid mellem to nationer som i förtiden
417

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:22:22 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1905/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free