Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Kjær: Decembervers - IV. Vagabondvise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DECEMBERVERS.
Vagabondvise.
Guldet er morgenrødt, sølvet er maanelyst,
solen en blankskuret kobberdank mod kveld.
Den som har alt forødt, har dog sin laanelyst,
lever paa borg han tidt, lever han lei.
Hoil Den hvis sind er frit, slæber sit legem med,
benene føier sig, for børen den er let.
Vist maa han stjæle lidt, vist maa han nøies med
hen, hvor hver hund gnog det, som var fedt.
Godtfolk, de skyr ham nok. Hundene akkurat
bruger sin godlfolkskjæft ligedan som dem . . .
Men mod den arge flok staar han paa sprang parat,
Springer han ikke, saa lister han hjem.
Hjem det er morgenrød, hjem det er maanelys,
hjem er hver afkrog, hvor fanten har et hi.
Hvilen er lige sød ... Svelt! Tørst og graane! Frys!
Hvilen er lige sød, naar alt er forbi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
