Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Elster: Hjem. En vinterfortælling - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJEM.
En vinterfortælling.
Ligeoverfor fru Juel paa den anden væg hang et stort
billede af en gammel gaard mellem store asketrær med
udsigt over mod høie sneklædte fjelde og udover bygden,
hvor der langt nede laa en kirke i en klynge huse, og hvor
elven skar sig sort gjennem de hvide, snedækte marker.
Hvergang fru Juel lod symaskinen stanse og saa op,
faldt hendes blik paa billedet af hendes barndomshjem. Det
blinkede af lampeskinnet i glasset, og billedet blev hende
derved lidt utydeligt, og det forekom hende saa uendelig længe
siden, hun som ung pige sad i det tætte lønnelysthus og
syede og saa over mod tjeldene og udover dalen og syntes,
hun saa endnu meget længere og videre end did, hvor fjeldene
stængte for.
Hun sad alene i den temmelig store dagligstue og syede.
Bunker af tøi laa opstablet foran hende, kjoletøier og för.
For nu alle børnene uden Hans Vilhelm var i arbeide,
var det godt hun kunde tage sig af tøiet, hun havde tid nok nu.
Alt imellem stansede hun maskinen og lyttede, snart efter
om thevandet i sideværelset kogte, og snart om hun hørte
dem i trappen. Hun havde ikke seet to af børnene siden
morgenen, de var optaget den hele dag, og de to andre
Haldis og Hans Vilhelm det var bare at se dem, naar de
ved middagen tause og ilfærdige kavede med maden sid
dende paa snippen af stolene, saa för de straks igjen, Hans
Vilhelm paa skole og Haldis paa kontoret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
