Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Elster: Hjem. En vinterfortælling - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian Elster.
Knut stansede ved hendes stol og sagde ganske dæmpet:
«Jeg vil jo ikke fratage Haldis hendes arbeide hverken før
eller senere. Men saa er du forsigtig, Haldis, det lover
du mig.»
Haldis lo og rakte ham haanden: «Jeg har kjæmpe
kræfter,» forsikrede hun.
Knut satte sig hen til hende: «Saa er atter den kjære
fred oprettet.» Og med et næsten umerkeligt smil lagde han
til: «Og saa kan atter Gina flytte ind med sine stile.»
Fru Juel saa kjærlig over til de to. Alle de haab, hun
havde havt til denne forlovelse. At den skulde mildne Haldis’
sind, at den skulde bringe ind igjen i hendes liv dette übe
skrivelige, hun vidste seiv ikke hvad det var, alt det, hun
syntes gled hende ud af hænderne.
Men det saa ikke ud til, at det skulde gaa slig. Og hun
forstod ikke de unge længere. Det var vel, fordi hun sad
her hjemme og saa saa lidet til livet. Men det, som hun
havde kaldt lykke, og det, som Haldis kaldte lykke det
var som to forskjellige verdener det. Og alt det, hun havde
gjort for at ,slaa en bro fra den ene verden til den anden,
det var, som om der ikke kom nogen i møde fra den anden side.
Pludselig lysnede det op: En inde i sideværelset havde
slængt en pakke bøger henover et bord. Store støvler tram
pede omkring derinde. Hans Vilhelm var kommen hjem.
Han kom ind og fik maden hen i en krog. Duknakket,
ilfærdig, med det lyse haar ned i panden sad han og spiste,
mens øinene flyttede sig omkring. Panden høi, huden ved
tindingerne spændt saa stramt, at det gjorde ondt at se paa,
hele gutten lang og mager og bleg, med haandleddene, knog
lede og tynde, frem fra de korte ærmer.
Moderen havde sat sig hen til ham og strøg ham imel
lem over haaret. Og imens fortalte gutten om skolen, og
om hvad den lærer havde sagt, og hvordan den havde været
væmmelig og den dum.
Moderen sad og nikkede, smilte, mildnede paa harmen og
var enig. Og saa satte Knut sig hen til dem og fik det alt
sammen om igjen, nu suppleret og kommenteret af moderens
De sad halvt i skumringen, de tre, inde i en krog ved
ovnen, moderen paa en liden krak, Hans Vilhelm og Knut
paa hver sin stol. Og skinnet faldt fra en liden lampe blødt
over de to lyse og det ene hvide Iroved. Det var som et lidet
426
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
