Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Elster: Hjem. En vinterfortælling - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilslut -satte hun sig lidt övergivet ned.
Hjem
fredlyst sted borte fra det lange arbeidsbord, hvor de tre
søstre sad store og mægtige under den klart brændende
hængelampe; Tilslut reiste Haldis sig, brød ind i freden
med et: «Hold nu op med den kjedsommelige skolen og
kom hid,» og de skiltes.
De satte sig ned ved det store bord, og det var, som træt
heden overfaldt dem alle. Først gik Hans Vilhelm, saa døt
rene en efter en gjespende og sukkende. Sidst Haldis,
der fulgte Knut ud spøgende med ham ned over trapperne.
Moderen blev siddende igjen, sytøiet kom atter frem.
Men som det led udover, og det blev stille i huset, saa tiede
maskinen mer og mer. Og blikket vendte sig oflere og oftere
mod billedet paa væggen med det gamle hus og de høie
trær med den vide udsigt over bygden, hvor luften syntes
saa lys og let.
Den skarpe vaarsol faldt indover det hvide tøi, hvor fru
Juel stod og ord nede og lagde sammen. Hun førte ofte
haanden over panden og skyggede for lyset, mens hun trak
og lagde sammen og imellem stansede og pustedé ud.
Hun havde meget at staa i i disse dage. Først var det
nu Hans Vilhelm, der var oppe til eksamen, læste, saa han
var grøn i ansigtet, og som skulde have sit særlige pas. Og
dertil denne stadige ængstelse. Hendes ældste søn, doktoren,
sagde altid, naar han engang imellem var oppe, at det hele
havde ikke noget at sige, gutten var sterk nok til at taale
det knibetag; men hver gang hun saa ham, var det, som om
hun kjendte en sugen ved hjertet, men hun turde jo ikke
sige noget.
Saa var det Haldis’ hryllup, der skulde staa i juli og alt
stellet dermed. Det var ikke saa lidet, naar hun gik med
det alt alene, kun med pigen til hjælp. Gina og Elise var
saa fuldt optaget hver paa sin kant. Gi na mente endog, at
det var bedst, at hun leiede sig et værelse i byen, ellers blev
veien altfor lang.
Den gamle sukkede. Det betød vel opløsning af det hele
hjem det. Naa ja, hun var jo gammel, saa naar nu Hans
Vilhelm skulde ud, hvem skulde hun saa stelle for.
427
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
