Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Franske biblioteker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Lie.
kjæmpe mod, og der tør gaa adskillig tid, før bibliotekerne
helt blir indrettet efter moderne krav. Men bevægelsen er
igang, og det er hovedsagen.
De store biblioteker, som for de flestes vedkommende
har sit sæde i Paris, er direkte afhængige af undervisnings
departementet. De forestaaes af en direktør, som i förening
med 5 af bibliotekets høiest gagerede funktionærer en gang
ugentlig sammentræder i et bestyrelsesmøde, hvor alle an
liggender drøfles indkjøb af bøger, indredning af nye lo
kaler, reparationer o. lign. Raadet afgiver tillige indstillinger
med hensyn til ansættelser og forfremmelser inden personalet.
Men det kan straks siges og her staar vi ved en af grund
feilene i de franske biblioteksforhold at indstillingerne
sjelden tages tilfølge, særlig naar det gjælder ledende stillin
ger. Det i Frankrig saa uheldige begunstigelsessysfem
spiller ind. Alt afhænger af ministerens vilje. Han er paa
dette omraade eneraadig. En hvilkensomhelst mand kan
blive ansat uden hensyn til, om han har den fornødne ud
dannelse for stillingen. Det er da heller ikke mere end faa
maaneder siden, at Nationalbibliotekets høit fortjente chef,
Léopold Delisle, hvis virksomhed er hævet over al ros, og
som i 50 aar havde staaet i sin .’ansvarsfulde stilling, paa
en uges varsel blev meddelt afsked og erstaltet med en mand,
hvis indsigt i biblioteksvæsen staar i omvendt forhold til
hans regjeringsvenlige sindelag.
Paa den maade kan selvsagt ingen virkelig stabil biblio
tekaretat udvikles. Skal en saadan bestaa og for alvor lægge
Kraft og interesse i arbeidet, rnaa den af myndighederne
hegnes om, saa ingen udenforstaaende bryder ind og tager
deres fremtidsudsigter og fremtidsforhaabninger fra dem.
Faa embedsmænd arbeider saa bramfrit som netop biblio
tekarer. Det er derfor dobbelt hensynsløst at belønne deres
anstrengelser med utaknemmelighed.
Ifølge en kongelig forordning af 22de februar 1839 skal
bibliotekarer kim vælges blandt «medlemmer af universitetet
samt litteroter og lærde». Som man ser, er dette et yderst
tøieligt begreb, og den franske bibliotekaretat rummer derfor
ogsaa inden sin midte mænd af de forskjelligste stillinger
og med de forskjelligste forkundskaber.
Kjernen iblondt dem er imidlertid mænd med en alsidig
foglig ’uddannelse. Jeg tænker fornemmelig paa dem, som
434
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
