Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Ernst Sars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvdan Koht.
historie. Som en allerede navnkundig mand blev han derfor i 1854
kaldet til ekstraordinær professor i zoologi ved Kristiania universi
tet, hvor han i endnu 15 aar fortsatte sin travle virsomhed, som
mer og mer gik over til ikke bare at skildre de enkelte dyrs livs
udvikling, men ogsaa at udforske sammenhængen mellem de for
skjellige dyreformer fra de palæozoiske tidsaldre til nutiden. Disse
hans studier gav stødet til nye videnskabelige undersøgelser i nord
havet, og de virkede kraftig videre, endnu efterat han seiv var død
den 22de oktober 1869.
Da Michael Sars var blevet prest paa Florø, giftede han sig
den 15de august 1831 med den 20-aarige Maren Katharina Wel
haven, en søster af hans skolekamerat og nære ven digteren Johan
Sebastian Welhaven. De fik i sit egteskab en stor flok børn, og
den ældste søn blev efter sin døbt med navnet Johan Ernst
Welhaven. b; ’ f
Han var født paa Florø prestegaard den 11 te oktober 1835;
men sine barneaar og opvekstaar levede han væsentlig paa Man
ger, did han flyttede med sine forældre, da han gik i sit fjerde
aar. Det var’ikke egentlig nogen naturskjønhed, han her fandt sig
omgivet af, det var mest bare myrer og nakne eller lyngklædte
berg, der gaardene laa rundt omkring smaa og fattige; bare ved
prestegaarden var der plantet en del trær. Andre embedsmænd
end presten boede ikke der ude, og omgangen med bønderne var
just ikke meget livlig. Men bondebørnene og prestebørnene for
ligtes godt i leg og moro, og mellem den lille Ernst Sars og en
af pakterens sønner udviklede der sig et varmt venskab. Preste
børnene fik strenge formaninger hjemme om ikke at tage efter
strilernes stygge vaner, iberegnet deres sprog, og de holdt sig dette
paalæg efterrettelig. Men seiv om den ydre politur saaledes blev
bymæssig, og seiv om de hjemme modtog den lærdom, som hørte
til for konditionerede folks børn, saa var det endda ikke til at
undgaa, at hjertet fuldt og helt var hos legekarneraterne. Ernst
følte sig som strilegut, og efterat han fjorten aar gammel var kom
men ind paa katedralskolen i Bergen for at læse til student, slos
han som strilegut med bygutterne; han kunde ikke taale, at de
drev gjøn og spot med strilen, det Var, som om de gjorde nar af
ham seiv.
I 1853 tog han artium med god karakter (22 ; 13 = 1,69), og
452
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
