- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Sekstende aargang. 1905 /
455

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Ernst Sars

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

J. E. Sars.
Sars kom imidlertid ikke længe til at være skandinav; det
sunde nationale instinkt, han fra barndommen havde, maatte snart
bryde igjennem, og ogsaa udenom ham holdt en national strøm
ning paa at tage fart. I 1857 sendte Bjørnson ud sin «Synnøve»,
som trods al sin romantik dog var et djervere greb ind i norsk
folkeliv, end man var vant til. Og i 1858 begyndte Vinje med
«Dølen» sin aabne kamp mod romantiken og for det nationale
stræv. Sars kjendte baade Bjørnson og Vinje helt siden rus-aaret
Vinje var af dem, som gjorde sig kjendt og dus med alle menne
sker, og om somrene mødte Sars ham stadig ude paa Tjueholmen
(ved Piperviken), hvor de fattige studenter tog sine sjøbad. Bjørn
son havde dog gjort et dybere mdtryk paa ham; den bredvoksne
students selvbevidste, myndige tale havde øieblikkelig imponeret
den 18-aarige Sars, og seiv om den overvældende respekt strøg af
ham, da han opdagede, at Bjørnson bare havde «non» til artium,
saa blev dog beundringen og sympatien siddende. Trods sine
nationale dragninger var imidlertid ogsaa Bjørnson skandinav, og
direkte var det hverken paavirkning fra Bjørnson eller fra Vinje,
som fremkaldte omslaget hos Sars.
Det gik saaledes for sig, at han om sommeren 1858 med under
støttelse af kildeskriftfondet drog til Kjøbenhavn for at skrive af
gamle haandskrifter. Han glædede sig voldsomt til at faa se Danmark,
som stod for ham som hans aandelige fedreland, og som han endog
elskede og beundrede høiere end Norge. Med henrykkelse saa han
de danske bøgeskoge stige op af sjøen, og det jublede i ham ved
det fagre syn. Men opholdet i Kjøbenhavn var ham en dyb skuf
felse; han kom til at føle sig som en udlænding, der nan ventede
at fmde sig hjemme. Omgangstonen blandt studenterne var her
en rent anden, end han var vant til; her var ingen nøirøstet dis
kussion om høie problemer som i Norge, her var bare lunt smaa
prat med let skjemt, som bare syntes at lege med de alvorlige
spørgsmaal. Han følte sig overfor en anden kultur, en anden
folkekarakter, og han kjendte sig fremmed i det danske aandsliv.
I Kjøbenhavn gik det op for harn, at en sammenvoksen af de nor
diske folk intet andet kunde være end en drøm, og at ingen natio
nal trang kunde søge sin tilfredsstillelse i den skandinaviske enhed.
Og havde hans Danmarks-ophold fert ham at vurdere forskjellen paa
norsk og dansk, saa sørgede svenskerne for ved sin optræden i stat-
455

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:22:22 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1905/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free