Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Ernst Sars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvdan Kobt.
holderstriden de følgende aar at betage ham alle illusioner om en norsk
svensk enhed. Den svenske voldsfærd paan.ødte ham forstaaelsen afr
at det norske folks frihed havde ikke nærmere fiende end netop Sverige.
Han forlod sin ungdommelige studenterskandinavisme, og han kom
aldrig tilbage til den.
Han holdt paa med sit afskrivningsarbeide i Kjøbenhavn begge
somrene 1858 og 1859, og opholdet her blev af megen betydning
for hans udvikling som historiker. Ikke paa grund af de kilde
studier, han her blev ført ind i, dem var han ikke videre be
geistret for, han heller næsten afskyede dem. Det var de store
historiske spørgsmaal, som først og fremst trængte sig ind paa ham;
hans tanker søgte idelig og altid at fmde frem de beherskende
love, den gjennemgribende sammenhæng, udviklingens inderste aar
sager. Det myldrede og yrede inde i hans hjerne med de mest
omfattende spørgsmaal og idésvangre anelser, hans aand arbeidede
og trælede med de tyngste opgaver, og ganske naturlig var det
da bare med utaalmodighed, han fandt sig i at sidde krøget over
de gamle gule haandskrifter. Sligt syntes han var arbeide for
haandverkere, ikke for historikere; han foragtede af ganske hjerte
den historieskrivning, som bare samlede sammen historiens skaller
og lod kjernerne ligge, som fandt sin forlystelse i stofsprængte
afhandlinger om alslags lærde og kuriøse materier, som i grunden
ikke var andet end makulatur og ruskomsnusk. Det var historiens
aand og tanke, han søgte, derfor havde han, allerede før han kom
til Kjøbenhavn, med begeistring læst det i 1857 udkomne iste bind
af Buckle’s «History of the Civilization in England’». For her fandt
han et elektriserende kampraab mod den historiske bogstavdyrkelse,
et djervt, skaanselsløst angreb paa alt det, som mest bød ham imod
i historien, og seiv om han maatte erkjende, at der var megen
fanatisk ensidighed og overdrivelse i Buckle’s nedmeining af al
teologi og metafysik, saa kjendte han sig ligevel i slegt med denne
historiske betragtning, som gjorde krøniken til tjener og træl, men
granskningen af udviklingens love til herre og hersker i historie
skrivningen. Meget positivt kunde han ikke lære hos Buckle, han
fandt her nærmest hjælp til at rive sig helt løs fra stoftrældommen.
Men det vigtigste var, at Buckle førte ham til læsningen afAucusiE
Comte, som Buckle seiv var en lærling av, men som han havde
grundig forfladet og i virkeligheden misforstaaet.
456
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
