Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Ernst Sars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. E. Sars.
Det var i Kjøbenhavn, at Sars fik læse Comte’s store verk
«Cours de philosophie positive », hvis 6 bind var udkomne 1830—42,
og her fandt han en traad i historiens vildsomme labyrint. Comte
havde lagt grunden til det moderne samarbeide mellem fagviden
skaberne og filosofien. Efterpaa det 18de hundredaars spekula
tioner, som altfor ofte reiste dristige bygverk uden det nødvendige
underlag af fakta, havde der kommet et sterkt bagslag; videnskaben
havde kastet sig over den empiriske udforskning af de specielle
fag, istedenfor naturfilosofi var det nu bare tale om fysik, kemi,
geologi, zoologi 0. s. v., og den filosofiske historieskrivning blev
afløst af den metodiske kildekritik. Comte satte sig til opgave at
gjøre videnskaben til mere end lærdom, at udforme den til en livs
magt for den enkelte som for det hele samfund. Han vilde samle
alle de spredte videnskabers synsmaader til en stor, altomfattende
verdens- og livsanskuelse; han vilde knytte sammen til en enhed
naturvidenskaberne og aandsvidenskaberne, idet han i dem alle
vilde gjøre gjældende den samme metode, bare med de forskjelle,
som hver enkelt videnskabs mere eller mindre sammensatte kjends
gjerninger gjorde nødvendige. Disse forskjelle i forhold til de sam
virkende kræfters mangfoldighed spiller imidlertid en hovedrolle i
hans filosofiske system, idet han paa dem har bygget sit «viden
skabernes hierarki». Han ordnede tankens virksomheder i trinfølge
opover fra den enkleste videnskab, matematiken, til den mest kom
plicerede, sociologien, og den samme logiske stigning fandt han
igjen i menneskehedens aandshistorie; det høiere eksisterede altid
paa grundlag af det lavere, men havde sine egne særskilte love,
fordi der altid var indkommet noget nyt. Men indenfor hver viden
skab gjennemløb al menneskelig tanke den samme udvikling: fra
teologi og metafysik, som spekulercde over tingenes ophav og ende
maal, til positivismen, som nøiede sig med at iagttage selve kjends
gjerningerne, derefter sluttede sig til deres sammenhæng og efter
hvert søgte at reducere fænomenernes brogede mangfoldighed til
nogen faa enkle grundfænomener. Comte maalte saaledes udvik
lingens standpunkt efter en rent intellektuel maalestok, og naar
efterhvert alle videnskaber, ogsaa den høieste, sociologien, havde
naaet frem til det positive standpunkt, da først var mennesket ble
vet fuldt ud menneske, da laa veien aaben for en rent ny udvikling.
Der var i denne verdensanskuelse en logisk, matematisk sam-
457
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
