Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Ernst Sars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvdan Koht.
menhæng, som maatte virke med ligefrem overvældende magt.
Comte stillede ikke op ufrugtbare spørgsmaal om hvorfor? og hvilke
kræfter sætter hele denne udvikling i bevægelse? Han vilde bare
slaa fast, at saa og saa gaar det for sig, og af kjendsgerningerne
uddrage de ledende love, love af samme art, men af langt
videre omfang end identitetsloven i matematiken, tyngdeloven i
fysiken, affmitetsloven i kemien 0. s. v. Dette var udslag af en
nøgtern virkelighedssans, som ikke kunde tiltale en verdensflygtende
romantik, men des mere den realistiske tidsalder, som brød frem i
Norge i seksti-aarene og seirede i sytti-aarene. Og Ernst Sars
hørte til den norske realismes fortropper, fra den stund han havde
forladt den skandinaviske romantik. At Comte’s positivisme vakte
sterk interesse hos realisterne i Norge, ser man bl. a. deraf, at 1
«Nyt norsk tidsskrift», som Sars og professor Lieblein begyndte at
udgive i 1877, fmdes der allerede i første aargang to forskjellige
afhandlinger om Comte (af J. C. Krogh og Waldemar Dons), og
Sars seiv var helt fra sit Kjøbenhavns-ophold sterkt optaget af
Comte’s idéer; han gjorde endog store samlinger til en kritisk
fremstilling af hans lære for at tage del i den europæiske diskus
sion, og Comte’s metode blev hans varige eiendom.
Comte’s historiske lov betegner ogsaa et væsentligt fremskridt
fra den lovbundethed, som det 18de aarhundredes filosofer først
havde fundét i historien. Han havde imidlertid, da han fuldendte
sit store verk, ikke oplevet det mægtige opsving, som de organiske
videnskaber, særlig biologien, havde taget efter Darwins fremtræden
(1859). Den udviklingslære, som her brød igjennem, kunde ikke
paa alle punkter forliges med Comte’s system; thi Comte gik ud
ifra, at menneskene altid havde været i besiddelse af væsentlig de
samme aandelige egenskaber som nu, og han vilde ikke være med
paa at lade den nye biologi trænge sig ind paa kulturhistoriens
enemerker; hans teori om de forskjellige stadier 1 den menneske
lige maade at tænke paa, høvde ikke til den übrudte sammenhæng,
som man nu begyndte at ane, og hans lære om forstandsevnernes
overherredømme i udviklingen maatte nu synes overfladisk. Det
var derfor ikke til at undgaa, at det nye syn, som Darwin gjorde
gjældende paa menneskenes afstamning og udviklingens drivkræfter
ogsaa maatte skabe sig sin filosofi, og darwinismen fandt hurtig
sin geniale filosof i Herbert Spenger.
458
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
