Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Ernst Sars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvdan Koht.
omveltninger, som har havt sin nærmeste aarsag i begivenhederr
indtrufne udenfor dets grænser, og som tillige afskar næsten alt
sammenhæng mellem den statsorden, de tilintetgjorde, og den, de
indførte» «Vor nu bestaaende statsforfatning kan derfor meget
vel gjøres til gjenstand for en fremstilling, der sætter förtiden næ
sten ganske ud af betragtning.» Og var der nogen historiske forud
sætninger, maatte de søges i den hidtil saa foragtede dansketid.
Folkets historiske udvikling fremstillede Aschehoug saaledes: Efterat
Norge væsentlig ved egne kræfter havde skabt en eiendommelig,
selvstændig kultur, maatte denne blegne og falde sammen, da den
gjennem unionerne kom i berøring med det livskraftigere euro
pæiske aandsliv. Den adel, som i tilslutning til kongedømmet
havde dannet sig, var ifølge landets naturlige forhold og, afsides
beliggenhed baade for fattig, faatallig og politisk udygtig til at
kunne hævde sig mod den langt overlegne danske og svenske, og
Norge kom derfor kulturelt som politisk under det granneland, som
gad lægge det under sig. At dette land blev Danmark, var Norges
lykke; thi «af alle nabolande var Danmark dengang øiensynligt
det, der lettest kunde tilføre Norge civilisationens goder». «Hvad
Norge vandt ved begivenhederne i 1536, var at det fik en virkelig
regjering», og fra nu af var det, at «Norges fremskridt tog sin
begyndelse», særlig som følge af den orden og lovmæssighed, som
den danske regjering indførte. «Norge kom saaledes i tidsrummet
fra 1536, men fornemmelig efter 1660 i besiddelse af et civiliseret
samfunds goder, opnaaede atter saavidt styrke, at det kunde ind
træde i de selvstændige staters tal, erhvervede aandelig dygtighed
nok til, da den gunstige leilighed kom, at give sig en hensigts
mæssig forfatning og klogskab nok til at bruge sin gjenvundne fri
hed paa en værdig maade.» Den norske kultur var da bare en
udløber af den danske, i Danmark maatte nordmændene søge sit
traditionsgrundlag, og den skandinavistiske politik var det naturlige
resultat af vor historie.
Mod begge disse ældre opfatninger stillede Ernst Sars sin
nationale enhedstanke. Han havde sat sig som opgave «at give
en sammenhængende udvikling af grundene til den stigen og dalen,
som er iagttaget i folkets historiske liv», og det lykkedes ham at
fmde frem den übrudte traad i norsk historie, de indre love, som
havde styret vor udvikling. Dette var en videnskabelig stordaad,
472
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
