Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Elster: Hjem - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjem
Døtrene kom ind, Gina strakte sig og gjespede: «Idag
var Haldis rent umulig, skal tro, hvad der gaar af hende.
Kan du skjønne, hvad der gaar af Haldis, mor?» spurgte
hun idet hun vendte sig mod moderen.
Den gamle reiste sig og gik langsomt ud hjulpet af Elise.
Paa veien stansede hun og saa ned og sagde saa meget
langsomt:
«Haldis har altid været slig. Saalænge bedstefar levede,
vilde hun have nye eventyr; men da bedstefar døde, vilde hun
kun have hans gamle eventyr, som jeg ikke kunde fortælle.
Ak ja, nu vil Haldis have bedstefars gamle eventyr igjen,
men jeg kan ikke huske dem.»
«Ja, ja mor, bekymr dig ikke om det,» sagde Elise, mens
hun rystede bekymret paa hovedet over til Gina.
Gina var ikke saa lidet forbauset, da hun foreslog mode
ren at flytte til et hjem for gamle damer og ikke mødte den
ringeste modstand; tvertimod syntes den gamle, at det var
nu det eneste rigtige, hun vilde gjerne flytte straks.
En dag i oktober skulde hun saa flytte. Hun havde
været saa urolig for at ordne og fordele alt det gamle indbo,
at hver skulde have sit, og at mindst muligt af det skulde
sælges.
Nu var hun kommen til ro paa sin plads ved vinduet,
medens Gi na var gaaet efter en vogn. Billedet af den gamle
gaard havde hun staaende ved siden af sig, ikke for alt i
verden vilde hun have sluppet det af syne.
Hun sad og saa ret frem med hovedet lidt paa siden,
som om hun lyttede efter noget.
Syner og skikkelser fra de svundne tider kom oftere og
oftere og hilste paa hende. Aften efter aften slog de kreds
om hende, talte med hende om de gamle dage.-
Helst talte de med hende om den tid, da hun skulde
hjem. Hjem til den store fædrenegaard. Snart skulde hun
hjem med alle de smaa børn, snart var det som nygift og
snart som ganske ung pige. Men imellem kunde de komme,
skikkelserne, saa tunge og alvorlige, kunde slaa kreds om
hende og bare se paa hende saa dybt sørgmodig.
Og hun blev siddende og se paa dem, fra den ene til
493
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
