Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Gjelsvik: Det nuværende stortings kompetence med hensyn til forfatningsspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. Gjelsvik.
været suspenderende 1, saalænge unionen bestod, for igjen
af sig seiv at træde i fuld virksomhed ved unionens opløsning.
Men som bekjendt var dette ikke den fremgangsmaade, som
blev befulgt. Tvertimod. Det overordentlige storting, der
var en konstituerende forsamling, gav en formelt seet ny
grundlov. Dette siges ogsaa med rene ord i grundlovens
intimation. Der staar nemlig mellem andet; «istedetfor
den af rigsforsamlingen paa Eidsvold af 17de mai sidst
leden givne konstitution, skulle følgende bestemmel
ser herefter gjælde og af alle og enhver vedkommende agtes
og übrødeligen efterleves som kongeriget Norges grundlov.»
Saaledes er den nuværende grundlov, om den end reelt og
historisk har sin oprindelse paa Eidsvold, dog formelt
seet at datere fra 4de november, en juridisk sandhed, som er
bleven adskillig forhadt, fordi der i novemberiets værste dage
hos os fandtes mange, som dvælede ved dette faktum med
større ømhed og forkjærlighed, end vort folk i det store og
hele taget fandt stemmende med en sund national udvikling.
I «Samtidens» februarhefte for iaar, hvor jeg udviklede
den teori, ifølge hvilken vi under nærmere angivne omstæn
digheder havde ret til at gaa ud af unionen, har jeg formu
leret virkningen af unionens opløsning paa grundloven i
følgende ordelag: «Alle bestemmelser i den norske grundlov,
der angaar eller har hensyn til unionen med Sverige og ikke
kan have selvstændig betydning efter unionens opløsning,
vil falde bort af sig seiv ved rigsaktens opsigelse.» Dette er
i overensstemmelse med den af professor Jellinek i sin «Lehre
von den Staatenverbindungen» s. 203 hævdede og i den eu
ropæiske retsvidenskab godkjendte lære: «Die Lösung einer
völkerrechtlichen Verhältnisses zieht ipso facto die Aufhebung
aller auf die Fortdauer desselben bezuglichen staatsrechtlichen
Anordnungen nach sich.»
Og naar stortinget den 7de juni bestemte, at regjeringen
skulde udøve den myndighed, som er tillagt kongen ifølge
grundloven og lovene med de «forandringer, som nødven
diggjøres» ved unionsopløsningen, saa maa denne be-
1 I den nuværende grundlov findes en enkelt bestemmelse, der
virkeligheden var su s pen der e t under unionens bestaaen, og som følge
lig nu er vaagnet opigjen; det er sætningen; «hvis hans fader derom ei
har efterladt nogen skriftlig bestemmelse» i § 47. Denne stemte ikke
med rigsaktens § 10, 1 og kunde derfor, da dens gjenstand var unionel,
ikke være i virksomhed, saa længe rigsakten stod ved magt.
500
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
