Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Gjelsvik: Det nuværende stortings kompetence med hensyn til forfatningsspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. Gjelsvik.
orden paa den den 7de juni givne nye forudsætning om, at Norge
herefter skal staa helt paa egne ben og ikke staa i noget
unionsforhold til noget andet rige. Eller med andre ord:
Naar grundloven af folkeretslige grunde den 7de juni af stor
tinget blev forandret paa en statsretslig seet uregelmæssig
maade, saa maa stortinget ogsaa have juridisk ret til at sætte
grundloven i fuld stand og orden igjen, seiv om dette ogsaa
skal ske paa en statsretslig seet uregelmæssig maade. § 112
kan ikke og e r ikke beregnet paa at komme til anvendelse
under et sligt istandsættelsesarbeide.
Vi skal da i det følgende se lidt nærmere paa dette.
Tager vi grundloven for os og læser den igjennem, saa
ser vi straks, at det, som vedkom unionen er saa indflet
tet sammen med andre forskrifter, at der maa en omredak
tion til, før man kan faa ud en ordentlig udgave af grund
loven, det vil sige en udgave, hvor intet andet staar, end det
som nu gjælder. Og det siger sig seiv, at § 112 i grund
loven ikke er tænkt at gjælde for saadant omredaktionsarbeide.
Ser man nærmere paa forskjellige forskrifter i grund
loven, saa hender det ret som det er, at man kommer i tvil
om, hvorvidt en forskrift nu er gjældende eller ei. Disse
tvil maa løses med grundlovgivende autoritet, altsaa a f stor
tinget. Det er nok, at juristerne strides om, hvorledes en
formelt gjældende forskrift skal fortolkes, om de ikke ogsaa
maa strides om, hvorvidt en forskrift er formelt gjældende
eller ikke.
Hertil kommer, at skal stortinget nu vælge en konge,
saa vil det straks vise sig, at grundloven mangler forskrifter
baade om det ene og det andet, forskrifter, som er absolut
nødvendige. Der er et hui eller tomrum, som maa fyldes,
dersom grundloven skal være et tjenligt grundlag for förtät
ningen i et Norge, der ikke skal staa i nogen union. Dette
vil man let se, om man sammenligner Eidsvoldsgrundloven
med den nuværende. Eidsvoldsgrundloven havde en bestem
melse om diplomatiske sagers behandling (§ 33). Den nu
værende grundlov har været fortolket saa, at kongen kunde
behandle disse sager paa den maade, han seiv fandt tjenligt.
Og han har benyttet denne ret paa den vis, at han har ladet
et andet lands udenrigsstyre forestaa disse sagers behandling.
Skal det staa en ny konge frit for at stelle sig paa samme
maade? Skal en ny konge med «gode förbindelser» have
retslig adgang til at føre os op i det samme uføre igjen?
502
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
