- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Sekstende aargang. 1905 /
503

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Gjelsvik: Det nuværende stortings kompetence med hensyn til forfatningsspørgsmaalet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det nuv. stortings kompetence m. h. t. forfatningsspørgsmaalet. 508
Eidsvoldsgrundloven havde en bestemmelse om, at kon
gen ikke kunde modtage nogen anden krone eller regjering
uden stortingets samtykke, og til saadant samtykke udfor
dredes 2/s af stemmerne. Vor nuværende grundlov, som
netop var bygget paa tanken om, at kongen skulde indehave
kronen i et andet rige, indeholder selvfølgelig ikke noget
saadant forbud. Og dette er en mangel, som maa afhjælpes,
før man skrider til kongevalg. Vi har havt nok med unio
ner baade med det ene og det andet land, saa grundloven
kunde behøve en forskrift, som udelukkede gjentagelse.
Eidsvoldsgrundloven bestemte, at kongen stedse skal
bo inden rigets grænser, og at han ikke uden stortingets
samtykke maa opholde sig udenfor samme længere end 6
maaneder om gangen. Samtidig bestemtes, hvorledes der
skulde forholdes med regjeringen, naar kongen opholdt sig
udenfor riget, idet man belært af sørgelig erfaring ikke øir
skede, at kongen skulde kunne udøve regjeringsmagten, naar
han opholdt sig udenfor Norges grænser.
Den nuværende grundlov bestemmer kun, at kongen
skal opholde sig nogen tid hvert aar i Norge, hvis ikke vig
tige hindringer møder. Og nogen bestemmelse om, at re
gjeringsmagten ikke kan udøves af kongen, naar han ophol
der sig udenfor riget, har den ikke, en mangel, som nu maa
afhjælpes. Nogen regel for, hvorledes der skal forholdes
med regjeringen, naar kongen er syg og ellers ude af stand
til at styre, det har vi ikke, medmindre vi skal tage en til
flugt til analogi fra tidligere unionelle bestemmelser og fra
den svenske regjeringsform.
Med hensyn til kongens titel fastsatte Eidsvoldsgrund
loven, at den skulde være: Vi N. N. af Guds naade og ef
ter rigets konstitution Norges konge.
Den nuværende grundlov maa fortolkes saa, at kongen
har seiv ret til at fastsætte sin titel, noget som har vist sig
særlig uheldigt.
Paa denne maade kunde vi fortsætte meget længe med
at opregne bestemmelser, som mangler, om grundloven skal
blive tjenlig for et Norge, der skal staa helt paa egne ben.
Saalænge provisoriet varer med andre ord, saalænge
en norsk regjering paa 10 mand forretter rigsstyret mer
ker vi ingen praktiske ulemper med grundloven, saaledes
som den nu er. Dette af den grund, at alt det (eller ialfald
det meste af det), som der mangler bestemmelser om eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:22:22 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1905/0511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free