Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
vide kredse, som har givet sig udtryk som hos den moderne
prof. H. Sch ii c k i skjældsord, som ikke behøver at gjentages
her og paa den anden side i en saa gammeltestamentlig
form som hos mode- og hofprædikant E. D. H eii mann i
Adolf Fredriks kirke 24de juni 1905 («Den svensk-norska
konflikten»): «Men tron I icke, säger profeten, då slår det
felt för Er, a Ilt slår felt, då är det ute med gamle Sverige.
Skall det vara så? Nej, nej, midsommardagen 1905 skola åt
minstone vi som äro här gå ut och till hög och låg och
till allt vårt folk säga: Nu är det slut med eftergifterna
och vankelmodet och verkligheten, ty vi hafva en Gud, en
Gud, som oss hjälper, Herren, Herren, som vill frälsa sitt
folk ifrån döden, om vi bara tro på Honom. Amen.»
Det vilde klinge for blasfemisk at gjengive dette paa
norsk. Men det kan hjælpe os til at forstaa bedre, hvad
der teoretisk synes os saa uforstaaeligt i den svenske opfat
ning. Det maa sees direkte i forbindelse med erindringen
om en svunden stormagtstid, som spiller med i alt. Norges er
hvervelse har staaet bevidst eller übevidst som et slags erstat
ning, ikke bare for Finland, men ogsaa for andre erobrin
ger, som ikke har kunnet hævdes. At Sverige helt bliver
henvist til Sverige seiv, falder endnu vanskeligt at vænne sig
til for mangfoldige svensker. Hærernes gud paakaldes.
Eiendommeligt virker det at se, at følelsen af historisk
tilbagegang fra en stormagtsstilling i vel et halvt hundrede
aars tid til nutidens faar udtryk, som ligetil synes at vise
fry gt for Norge. Jeg skal ikke fæste mig nærmere ved de
mange ting, som tyder paa, at det virkelig paa mangfoldige
hold ikke bare opskræmt almue har været alvor i
troen paa, hvad der hos os synes saa absurd, et krigersk
indfald fra Norge i Sverige. Heller ikke ved de usigelig
latterlige spionhistorier. Men ogsaa i literaturen har dette
faaet sit udtryk. Saaledes i C. Franc’s Appell. Han hæv
der vistnok paa sin side, at det er for Sverige en uafviselig
pligt at sørge for, at «den del af Norge, som udgjør den vestre
kyst til vort Norrland, beskyttes mod Internationale eventyr.
Det er for Sverige en livssag, at den förbliver forfatningstro,
tro mod unionen og den fælles konge», altsaa maa erobres.
512
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
