Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Udhævet her.
33 Samtiden. 1905,
Tidens tanker.
Men paa den anden side er det klart, at han har en dyb
mistanke til, at Norge vil optræde med krav paa at faa igjen
sine gamle provinser. «Det klinger som en fabel, men er
ikke destomindre bogstavelig sandt» —. Og «nogen mod
stand kan Sverige ikke gjøre. Samme ihærdighed og maal
bevidsthed som nordmændene hidtil har vist, kommer de til
at vise fremdeles. Sverige har derfor ligesom ligeoverfor et
truende nederlag at opbyde sin hele nationale kraft
for at verge sin uafhængighed og sin frihed».
Det synes som flere svensker, ved at blive pludselig vek
ket ved 7de juni af sin tro paa, at Norge aldrig vilde gjøre
nogen hel indsats paa at hævde sin selvstændighed, har sat
sig i hodet, at det er vort «nationale program» at krænke,
netop hvad vi vil hævde, den nationale individualitet. Og
saa professor L. Fr. Läffler har rykket i marken med en
brochure «Om Sveriges integritet». Han finder det en «uef
tergivelig nødvendighed» at «kræve en utvetydig anerken
delse fra Norges side af det nuværende Sveriges grænser og
at skaffe de sikreste garantier, som kan faaes for dette».
Det gjælder da først at sikre Bohuslæn indenfor de græn
ser, som Sverige vandt efter traktaten af 1661. Og det ikke
bare saaledes, som denne blev krævet i detalj af de svenske
kommissæren, som i 1904, med Griseboerne, men endnu «vel
saa vestlig». Det er ikke bare hummerfisket, det er linjen
paa kartet det gjælder, seiv hvor ikke engang undervands
boer nærmen sig havfladen. Det gjælder ogsaa her Sveri
ges ære og integritet, skjønt professoren skriver: «Nu
indtræffer det bemerkelsesværdige tilfælde, at angjældende
grænsepunkt (som han er kommet til) træffer nøiagtig paa
de svenske kommissærers grænselinje, som saaledes, man
kan sige ved et rent træ f l, her er aldeles rigtig».
Og denne professorens private grænselinje maa nu hæv
des ved unionsopløsningen, forhandlerne maa her tilvaretage
Sveriges ære og interesse. En saadan ligetil forklaring næv
nes selvsagt ikke som den norske, at naar traktaten sætten
grænsen mellem Kosterøerne og Tisler, mener den midt mel
lem disse nævnte øer og ikke midt mellem Tisler og et
skjær, som ligger nærmere denne ø end Koster.
Man ser den nationale uhildethed. Men værre er detdog
for professor Läffler, at ogsaa «det svenska Norrland er annek-
513
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
