Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Ludvig Kristensen Daa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
gang, hvoraf den var gjennemtrængt, viser en kraftig indivi
dualisme, en sans for den personlige frihed, som slet ikke
præger flere af vore nyere love, efterat lovgiverne mere og
mere er begyndt at hælde til den opfatning, at de er kaldede
til at opdrage folket i bestemte retninger.
For hver ny større lovændring, der drøftes i «Granske
ren», ser vi det spørgsmaal dukke op: kan den siges at være
i grundlovens aand? Ja, grundloven havde jo seiv ganske
naivt forbudt at give nogen lov, der kunde siges at stride
mod dens aand. Naar f. eks. jødesagen er oppe, maa høie
steret afgive en betænkning, om virkelig den paragraf i
grundloven der forbød jøderne adgang til landet, kunde for
andres, seiv med 2/3’s majoritet om ikke det vilde stride
mod grundlovens aand? Man tænkte sig med andre orden
forsyndelse mod grundloven af samme übestemte og hem
melighedsfulde karakter som synden mod den Helligaand.
Jødesagen var et af de aandsfrihedsspørgsmaal, som
drøftedes i «Granskeren». Bladet har ogsaa offentliggjort
flere dokumenter, udtalelser fra forskjellige institutioner,
som nu virker ganske kuriøse. Det er betegnende, at mens
høiesteret, der dog kun drøfter den juridiske side af spørgs.
maalet om en saadan lov kunde vedtages —, og det
teologiske fakultet begge viser sig imødekommende, saa pro
testerer byernes børs- og handelskomiteer alle som en. Og
tankegangen røber sig hos dem alle: de er bange for jøder
nes konkurrance. Udtalelsen fra Bergens børskomite er
iøvrigt mest liberal. (Den er undertegnet af A. Mohn, Prahl,
Janson og Meltzer). En enkelt af de protesterende i Kristi
ania havde sikkert seiv jødisk blod i aarerne.
Det forundrer os ikke, at det dengang faldt vanskeligt at
skaffe jøderne adgang til landet, naar vi ser, hvad en raand
som professor Win t her Hjelm, der stod regjeringen nær,
ja til og med havde dens opdrag, vover at byde i sin «be
tænkning og forslag til lov om grænserne for religionsfrihe
den og navnlig om separatistiske og gudelige forsamlinger».
Betænkningen, der nu har sin interesse som kulturhistorisk
kuriosum, var et hartad frækt forsøg paa at kvæle al religiøs
ytringsfrihed, et yderliggaaende udslag af den reaktionære
bølge, som i begyndelsen af aarhundredet gik over Europa,
men som naaede os saa sent og saa svagt, at den brødes
komplet mod en yngre liberal bevægelse. Daa lod forslaget
524
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
