Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Ludvig Kristensen Daa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Kristensen Daa.
lidet enkelte misgreb fra pressens side har at sige ligeover
for det, at man i denne har et værn mod alleslags overgreb
og uretfærdigheder. «Lofthus,» siger han, «denne martyr
for folkefriheden, pintes i et halvt snes aar, lænket til en
stabbe, indtil døden forløste ham. 1 en statsforfatning som
den nærværende, hvor appel til almenheden igjennem pres
sefriheden staar enhver aaben, kunde en saadan uretfærdig
hed ikke fundet sted.» Han anser en uinskrænket trykke
frihed for det bedste middel til at forebygge uret. Ligesaa
fremhæver han som «en fordelagtig side af trykkefriheden
den aandsenergi, som frihed i at tale, tænke og ytre sig
offentligen meddeler den nation, som er i besiddelse af
dette gode».
Saa optraadte Daa i flagsagen. Han var en af de var
meste talsmænd i de bestræbelser, der førte til, at vi fik et
eget norsk flag. Daa fremhævede, at det flag, vi tidligere
havde, ikke kunde siges at have lovskraft. Grundtanken i
hans flagartikler er den, at det var lige uværdigt for Norge
og for Sverige at opgive sine gamle nationale farver.
En anden politisk reform statsraadernes adgang til
tingsalen havde Daas fulde tilslutning. Det er med hele
Daas politiske ’grundsyn, hans engelske sympatier, klart, at
denne form for parlamentarisme, som halvthundrede aar
senere indførtes i vort politiske liv, maatte tiltale ham. Af
juryen var Daa ligeledes en ivrig tilhænger.
I saagodtsom alle saakaldte «merkesager» i vort politi
ske liv har Daa engang staaet blandt dem, der aabnede kam
pen, der gav bevægelsen dens retning. Men han fik ikke
glæden ved at være med til at føre den frem.
I 1839 var Daa blevet statsrevisor. 1842 blev han valgt ind
paa stortinget som repræsentant for Akershus amt, og han
gjenvalgtes 1845. Han var da præsident i odelstinget. 1848
kasseredes hans valg i Søndre Bergenhus. 1854 mødte han
som repræsentant for Kristiania.
I skriftet «Varsko», der var et tilbageblik paa stortings
sæsonen 1845, faar man et indtryk af, baade hvori Daas
styrke som politiker bestod, og hvorfor han blev lukket ude.
Han havde mange betingelser for at blive leder af et centrums
parti, han var national, han var frisindet uden radikalisme,
han ønskede at samle og støtte en mellemklasse af dygtige
og selvstændige bønder og kjøbmænd, han var interesseret
527
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
