Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Ludvig Kristensen Daa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
lovens virkning paa uæringer og handel eller kirke og guds
frygt, som om dens form.» Derfor havde Daa «troet, at han
maatte gjøre opmerksom paa den forstyrrende indflydelse,
handelsloven vilde udøve paa byernes skattevæsen, uagtetfaa
havde strævet oflere for udvidelse af næringsfriheden» end
netop han. Noget lignende var i endnu mere paafaldende
grad tilfældet med dissenterloven, hvor «regjeringen i eet
sæt gik over fra frysepunktet til kogepunktet i religiøs libe
ralisme». Nogen indflydelse har det vel her havt paa Daas
stilling, at han sporede Schweigaards indflydelse bag regje
ringens frontförändring.
Daas forsigtighed viser sig seiv ligeoverfor et saa ret
færdigt lovforslag som det om lige arveret for mænd og
kvinder. Han er bange for, at denne forandring ,yderligere
skal bidrage til udstykning af vore landeiendomme og saa
ledes medføre en fare for hans yndlingstanke: en velhavende
bondestand som et politisk centrum. Han vil saa nødig, at
vore faa penge skal klattes ud i smaat. Derfor udtalte han
ogsaa ien anden sag (landbrugsskolerne): «Naar vestlæn
dingerne vilde, at oplysningsvæsenets fond skulde uddeles
saaledes, at rige og fattige bygder over hele landet fik lige
store smuler til ophjælpelse af sit almueskolevæsen, eller
maaske til lindring i sin skoleskat, indsaa de meget rigtig
sin interesse.» «Men det hele land og folk har større nytte
af, at der i een egn findes tusinde i sandhed oplyste gaard
brugere, end af at der findes hundrede tusinde, som kunne
sin katekismus lidt bedre end nu.»
Daa ser en vigtig vanskelighed for vort lands udvikling
i den omstændighed, at der paa landet forekommer en saa
udpræget social forskjel, der tillige er en forskjel i herkomst:
«Det er en beklagelig endnu ikke udslettet levning fra ene
voldsvældet, at man endog i mange af hine omtalte bedre
agerbrugs- og skogdistrikter gjør en forskjel mellem bøn
derne, de ægte norske landboere, og de konditionerede. Til
de sidste regner man da embedsmændene og dem, som
enten nedstamme fra disse eller er indflyltede til bygderne
fra byerne eller fra fremmede lande. Disse to klasser, af
hvilke den ene lever paa ægte norsk, den anden paa halv
udenlandsk vis, holde sig i en adskillelse, der har sin ulyk
kelige rod i det uindskrænkede herredømme, som den danske
enevoldsherskers tjenere kunde udøve over sine omgivelser
530
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
