Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Ludvig Kristensen Daa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35 Samtiden. 1905.
Ludvig Kristensen Daa.
han i «Morgenbladet» udviklet sine anskuelser i denne
store sag.
Intet fænomen har saaledes præget det 19de aarhun
drede som den sterke udvikling af nationalitetsfølelsen. Det
er fra den, at en stor del af aarhundredets aandsliv har mod
taget sine mest frugtbare impulser. Navnlig har dette været
tilfældet i de germanske lande, som bortset fra England
egentlig først i det 18de aarhundrede begyndte at bygge
op en selvstændig kultur. I politisk henseende har den
samme bevægelse dels virket samlende, dels udskillende.
Det sproglige fik mere at sige end det tilfældig politisk sam
menhørende. Tidligere havde borger og bonde mindre følt
sig som medlemmer af en nation end som undersaatter i
et bestemt statssamfund under et nedarvet kongehus.
Denne nationalitetsbevægelse bevirkede i Norge paa den
ene side en stræben mod norskhed, paa den anden side et
ønske om at samles med frænder af samme stamme i et
fælles forbund, mere eller mindre strengt, af mere eller
mindre fri og aandelig eller politisk og statsretslig karakter.
De mest konsekvente tilhængere af skandinavismen
og til dem hørte Daa saa i de tre nordiske stammer blot
grene af den samme nationalitet, der naturlig burde forenes
i ét statssamfund. Den idé, som realiseredes af tyskerne
for de sydgermanske ländes vedkomraende, vilde Daa og
hans meningsfæller have realiseret for Norge, Sverige og
Danmark.
I en liden piece, som bærer den snurrige og misvisende
titel «Danmark russisk eller skandinavisk» (1849) b har Daa
gjennemgaaet hele skandinavismens program, svaret paa de
forskjellige indvendinger, fremholdt dens fordele kort
sagt samlet det væsentlige, der har været anført for og imod
skandinavismen. Den indeholder en række af bemerknin
ger, hvis klogskab og gyldighed man fremdeldes maa er
kjende.
Hans udgangspunkt er, at «1848 og 1849 aars orkaner
have aldeles henveiret alle de skuffende fortrøstninger og
forhaabninger, hvortil partikulærpatriotismen i smaastaterne
1 Titelen har hensyn til den mulighed, at Rusland skulde blande sig
i den første slesvigske krig og derved bringe Danmark under sin
interessesfære, medens Daa’s opfatning er den, at Danmark bør blive
skandinavisk og opgive sin helstatspolitik.
533
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
