Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Ludvig Kristensen Daa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
støttede sig». De har henvist til statsforbundene, «der først da
fremtræde som en nødvendighed, naar den enkelte stat har
maattet prøve eller seet af erfaring, at den ikke er sig seiv
nok». Mens det dengang uenige Italien var blevet bragt i
dyb elendighed, fordi det ikke dannede et eneste statssam
fund, havde de smaa tyske stater ladet deres bygde-uafhæn
gighed gaa op i en stor forbundsstat og derved opnaaet «den
høiere nationale selvstændighed og velvære». Vi maa regne
med, at «folkenes magt og frihed for en væsentlig del beror
paa deres størrelse».
Af de indvendinger, der kunde gjøres mod kravet paa
en skandinavisk sammenslutning, prøver han først den, at
de store magters indbyrdes jalousi skulde stille sig imod
f. eks. en erobring af Norge, og viser dens løshed. Dåtidens
politiske konstellationer røber klart nok, at en mulighed
herfor kan opstaa ad flere veie.
Nogenslags ridderlighed maa man allermindst vente.
«Hvorfor skulde Polen og Tyrkiet være de eneste stater, der
var tjenlige til, som offere, at befæste freden ? Naar er Skan
dinavien tillagt større ukrænkelighed end andre folkeslag?»
Den indvending, at Norge og Sverige danner en militær
enhed, der bedst vil klare sig uden «det svage punkt» Dan
mark, tinder Daa ogsaa lidet holdbar: «Ingen svensk har
troet, at hans land blev lykkeligere og mægtigere ved at be
røves en tredie del af sine forsvarere og ved at faa russiske
istedet for svenske kanoner paa Aland, udenfor Stockholms
porte.» Engelske statsmænd indrømmer vistnok «mulighe
den af, at Britannien for Kanadas skyld kan faa krig med
De forenede stater, saa det altsaa bliver en sørgelig nødven
dighed at holde flaader og krigshære til Kanadas forsvar.
Men de paastaar, at naar man endelig skal have krig, er
det bedre at føre den med Kanadas bistand imod De fore
nede stater end imod De forenede stater og Kanada tillige.»
Den her bestridte opfatning vilde umuliggjøre al kolonial
politik. Og i sine konsekvenser vilde den føre til seiv
opgivelse.
Endelig har man villet henføre danskerne til en anden
gruppe af den germanske race end nordmænd og svensker
hvorfor skandinavismen skulde være «uhistorisk». Daa
anvender mere skyts mod denne urimelige indvending, end
den fortjener. Lige saa übegrundet er den tanke, at Dan-
534
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
