Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tryggve Andersen: Øster i skjærene - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tryggve Andersen.
omsider det, r’ .ren forklarte hende, at forældrene skulde
paa sjøen.
Sammel sukked fork nyt og ledte sig til brød og en kop
mølske i skabet. Det var den fremmede, som aatte snek
ken. Han seiv hadde bygget eken, fordi han mankerte
penger at handle for, den tid den gamle snekken blev skeiet
ud i forfjor. Men hadde de held inat, blev det kanske raad
for skikkelig, ny farkost og seil paa kjøbet. En diger brig
kunde ha allehaande ombord, den
I svarte tykken famled de sig fra odde til odde sør med
landet.
Det var næsten sjøslet nu, men søndenstrømmen randt
strid som en elv, og det blev et svare mas for Sammel at
holde eken i kjølvandet af snekken, den Elis rodde, mens
Grete sad i bagskotten. Blev kallen ræd for rent at miste
følgeskabet og skreg op, svarte hun dæmpet og retledde ham,
men Elis brum med grættent. Og da de satte kursen fra
Vetehammeren over til Hestø, og Sammel tigged dem om
at tænde lygten, de førte med, svor han en dyr ed paa det,
at heller fik tullingen og trauget hans bli liggende dér i
taren, end at de skulde vise unødigt bl us paa denne færden.
Siden blev der ikke mælt et ord under roningen, før
Elis strikte saa pludselig, at farkosterne tørned ihop. «Vi
skulde ha den her ensteds,» sa han. «Kan dere ikke for
nemme nogen slags laat fra den ?» Og de hvilte paa aarerne
og lytted.
I syd skimred en grønlig dis af maanen, og der stod
som en graa glans af vandet rundt baadene, og glimt af
morild spilled ved aarebladene men ellers var himmel og
hav i ét vaadt mørke. Og gjennem natten drønned en hui,
syngende brusen, fjernt fra og nær fra, ingen kunde vide,
hvor den kom fra.
«Jeg fornemmer ikke det gran, jeg,» sukked Sammel
mismodig. «Det er saa mørkt, at én faar dotter i øinene —»
«Hold kjæft!» Elis bøied bodet ned til æsingen, trev
derpaa aarerne og la snekken østover. «Det maa være fokke
masten, jeg hører dunke i skroget», forklarte han rolig. Og
en stund efter hørte ogsaa de andre en larm, Hg dumpe slag
544
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
