- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Sekstende aargang. 1905 /
547

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tryggve Andersen: Øster i skjærene - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Øster i skjærene.
hemmelig i bukselommen. — Skibspapirerne forvartes ogsaa
i den skuffen. Han gransked de læseligste ord «Louise
Amalie Thormanm briggens navn fra Liibeck til
Bergen. Han krølled papirerne og hev dem. Glemme
skibspapirerne kjærringer!
Briggen maatte ha lidt havari og sprunget læk, og mand
skab og officerer rauset fraborde i forskrækkelsen tidligere,
end strømmen plaserte den paa Kolleflu. Men pokker be
gribe de anstalterne paa halvdækket Læk?
Nu sansed han det, næste gang sjøen hæved vraget.
Paany tramped han gjennem kahytten og rev op døren til
mellemdækket, stirred didud og lyste med lygten
Gungrende, bragende ramte de drivende spærrer skroget.
Og det gnurte og knirked og knagte. For et uhyggens
leven! Og vand skylled tæt under hans fødder, det sived
blankt fra sprækker i plankelaget
Hans adfærd forstyrred de andre; nysgjerrig glodde de
paa ham, blev ængstelige for larmen og drog sig nærmere.
Grete la haanden paa hans skulder: «Er det farligt?* spurte
hun hæst.
«Hoho, dokka mi, er du ræd?» spøgte han og puffed
hende godslig tilbage; det var ikke værdt, hun blevfor bange.
«Javist kan det jussom bli farligt, dette —» Han langed en
flaske fra kahyttens skjænk. «Skaal!» ropte han og drak,
saa det gurgled. «Skaal, madam!» bød han Grete flasken.
«Drammen er bælgod!» Hun smagte paa en slurk, og
Sammel siddrak, og pludselig lo de alle übændig. Elis
skogred, hendes latter skingred og hrast i kipne hvin, som
kildred Sammels knislende flir til skrattende vrinsk.
«Naa rapper vi os og stuer fragten!» kommanderte Elis.
«Det lakker paa sidsten med fregatten.»
Men det var ikke saa redigt at vælge passe føring af
överflöden. Nogen melsækker og grynposer, en kasse tobak,,
sukker og kaffe blev de enig om, et anker brændevin og en
kagge genever ligesaa, og Elis valgte et fint gevær og forsy
ning af krudt og kugler. Senere kjægled Grete og Sammel;;
hun vilde ha tallerkener, glas, et speil, en bunke tarvelige
smaatterier, en kjødtønde og klær, høiklær og gangklær,
mad og klær til ungerne vore, gnaalte hun; han stred for
en smørfjerding og tømmermandskisten ved kappen:— «Jeg
skal bygge mig snekke, min egen snekke,» syted han.
547

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:22:22 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1905/0555.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free