- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Sekstende aargang. 1905 /
555

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Nærup: Hans Aanrud

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En høstmorgens kjølige ro:
Hans Aanrud.
spræk i den morkne skigard, under trærnes bark, ned
i isen og frembragte smaa knitrende smæld.
En mat dæmring laa over dalen. Mørket gjennemkryd
sedes af kolde lysstraaler fra alle kanter, fra sneen, fra stjer
nerne og fra maanen, der midt oppe i baglien trak sin stribe.
Ovenfor den laa alt i roligt rødblegt lys, der umerkelig gled
nedover. Høit oppe i bakkerne paa begge sider gled hist og
her et uroligt flimrende lysskjær udover; der brændte de
nok kveldsbaal paa peisen. Oppe i maanelyset paa bagsiden
gjøed en hund nedover langt og vedholdende, og paa
skyggesiden helt oppe under skogen hukred haren forfros
sent fra tre steder. Ind i dette lød den enlige frosne
bjælde.»
«Stjernerne var fuldstændig blegnet; det var ganske klart,
luften skjær og gjennemsigtig, smagte som tørt salt. Nær
mest viste alt sig i de granneste konturer, trærnes fine
grene gik fuldstændig over i luften. Der laa en fin, gul
grundtone over det hele, der langt, langt borte yderst mod
himlen gik jevnt over i et mat rødligt skjær som paa en
kold vinterdag.
En matbleg ildkugle drog over mod vest, skar himlen i
to og forsvandt.
Granskogen derover i baglien, isprængt som den var
med løvskog, fik ogsaa en lysere tone; tvers over den lange
Hen laa en smal, tæt taagestrime tung og hvid. Den laa
ganske stille . .»
En vaarmorgen : «Solen havde forlængst sendt sit første
gyldne morgenstreif over grantoppene øverst paa dalens
vestside og havde langsomt arbeidet sig nedover baglien, helt
ned i dalbunden, og skulde netop begynde at krybe opover
den østlige dalside, som hidtil havde ligget i skygge. Men
i det samme den skulde titte frem mellem grantoppene der
øverst oppe, var der intet mer, som stængte, og med én
gang risled dens gule, varme lys i skjælvende bølger nedover
hele dalsiden, smøg sig frem mellem det bittesmaa unge
løy, kjælte for det fine spæde græs, som saavidt var begyndt
at titte op, gled glitrende ovenpaa de fossende vaarbækker,
som skummed nedover mod den lille grumsede elv nede i
dalbunden, og fyldte hele dalen med lys. Med ett var hele
555

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:22:22 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1905/0563.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free