Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rolf Thommessen: A propos høstudstillingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A propos høsludstillingen.
måleriets bedste arbeide. Danmark har fremfor alt bidra,-
get til at give de kunstneriske værdier, som er opsamlet i
Norge i de sidste tyve aar, en fast og bevidst form.
Hvis dette er forholdet, er det naturligt, at der endnu
mindre kan tales om et virkeligt brud, naar det gjælder den
kunst, som har faaet sin væsentlige udvikling paa hjemlig
grund. Blandt alle de grupper, hvori norsk kunst for tiden
spalter sig, er der en, og kanske den talrigste, som søger
bevidst tilknytning til ældre norsk friluftsmaleri. Den byg
ger ikke alene paa den nærmest foregaaende slegt; den be
tragter sig seiv som den sidste konsekvente udløber af en
tradition, der maa føres helt tilbage til professor Dahl. Den
har ialfald en übetinget fremragende mand Nicolay Astrup,
som særlig er kjendt fra sin udstilling hos Blomqvist ivaar.
Han repræsenterer det bedste i retningens bestræbelser.
Han er friluftsmaler; hvad han hidtil har gjort, er blevet
til under umiddelbare indtryk af en natur, hvor han er født
og opvokset; men det har alligevel en egen dyb, rent lyrisk
underklang! Det er en naturalisme, som ligger lige paa
grænsen af romantik. Han er naturskildrer paa en mindre
slavisk maade end den typiske naturalist. Han føler naturen
langt mere artistisk og nærer ingen frygt for at slippe sin
egen personlighed løs. Det Norge, han skildrer, er i karak
teristik og målerisk behandling saa norsk som noget, men
det er til en vis grad et nyt Norge. Følelsen for form og
enkel kraft for en stor del rent kunstneriske følelser
har givet skildringen et præg, som er i høi grad typisk,
ikke for den ældre, men for den yngre impressionisme i
Norge. Her mødes Astrup fra et i målerisk henseende for
skjelligt udgangspunkt med dem, hvis udvikling er begyndt
i den danske kunst.
Og netop her mødes tilslut alle, seiv noksaa uensartede
bestræbelser i den nye norske kunst. Det er de selvsamme
kunstneriske fornemmelser, som har skabt Edv. Munch en
begeistret skole. Hans enkle, monumentalt anlagte impres
sionisme er netop, hvad norske kunstnere for tiden sværmer
for. Under følelsen af disse strømninger har Gustav Vige
land tjernet sig fra Rodin og er blevet stadig fyndigere og
knappere. De gjorde Egedius til den merkelig impressioni
stiske romantiker, han var. De dekorative bestræbelser,
som udmerker vor moderne kunst sansen for holdning
563
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
