Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens lanker.
under én konge var da ogsaa en historisk begivenhed af
høieste rang for landet. Men spørgsmaalet monarki ellerre
publik har tydelig ikke været opfattet som af fundamental betyd
ning. Under de faa uger, det har staaet paa dagsordenen,
har man stadig seet forsvarerne af kongedømmet erklære
sig for principielle republikanere, og republikanere udtale,
at de, om afstemningen gaar dem imod, ikke vil føle sig
moralsk forpligtede likvidere at arbeide for republikanske ideer.
Spørgsmaalet har i det hele ikke sat sindene i nogen egent
lig voldsom bevægelse saaledes som det vilde have gjort,
om det f. eks. var blevet reist for et snes aar siden. Det
er selvsagt saa betydeligt, at det. har samlet mennesker til
store og tætte folkemøder lige før folkeafstemningen hvis
resultat ikke föreligger, naar dette skrives men som regel
er debatten ført rent saglig, uden den sterke moralske parti
henførelse, som er almindelig ved de store politiske princip
spørgsmaal, nærmest som det gjælder en rent praktisk ydre
foranstaltning.
En væsentlig plads i diskussionen har saaledes det rent
finansielle taget. Det dreier sig om noget som omtrent
Va procent af statsbudgettet, og her skulde da kunne spares
endel, mener republikanerne. Paa den anden side har man
stillet 3A millioner anvendt her i landet tildels til kunst
og videnskab og andre almene formaal, som ellers maatte
faaet offentlig støtte paa anden vis mod tidligere Va million
væsentlig anvendt udenfor landet, altsaa i hvert fald et be
tydeligt statsøkonomisk fremskridt. Og man har i mod
regning paa republiken opført de svære omkostn inger ved
præsidentvalgene særlig i den største af republiker. Det er
ikke blot de direkte valgomkostninger, det gjælder, men langt
raere veier den stilstand i al bedrift, som regelmæssig følger
med valgkampen et statsøkonomisk tab af anderledes
uhyre dimensioner end en kongeløn.
Nu, dette kan undgaaes ved en ordning ä la Schweiz, siger
andre, naar præsidenten vælges af stortinget. Med denne
ordning havde man allerede foregrebet afgjørelsen af et
spørgsmaal, som ellers var værd en nøie overveielse. Det
var temmelig umuligt at tildele en saaledes valgt præsident
blot nogenlunde uafhængig magt i lighed med, hvad den
amerikanske har, ikke engang et suspensivt veto, som vel
noget nær alle indrømmer undertiden kan være heldigt,
567
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
