Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens lankér.
en vis grad mildnes. Hans majestæts loyale opposition
som seiv i næste øieblik skal overtage ansvaret for rigets
styre vil seiv under de hidsigste partikampe beholde et
saa at sige officielt præg, som vanskeliggjør et hensynsløst
partityranni og üblu partibelønninger. Hvor det : seirende
parti raader direkte og uden spor af permanente institutioner
udenfor partierne, vil det altid blive vanskeligt at holde sig helt
fri fra den udnytning af partiseiren, som f. eks. i U. S.
har faaet saa overmaade lidet tiltalende former, og som
ingenlunde heller er ukjendt i de andre to republiker, vi
skulde tage til mønstre.
Særlig i et lidet land, hvis nationale liv er saa koncen
trerel som i Norge modsat de to føderative republiker, vil
faren for, at partistyret kan gaa over til rent koteri- eller
klikkestyre, være stor, hvis flertalsstyret blev helt fri for alle
kontrollerende permanente institutioner. Vi kan ikke helt
negte for, at symptomerne har vist sig, baade dengang det
at være «radikal» mand var en afgjørende hindring baade
paa embedsbanen og socialt, og senere, da et andet parti
«satte sig til rette paa magtens hynder». Enten det seirende
parti under republiken valgte præsidenten ved direkte valg
eller indirekte sammen med den partivalgte regjering, kan
det ikke være tvil om, at faren for übillig partibegunstigelse,
kameraderiet, vilde være større, naar partivældet raadede
ganske uformidlet i statslivet. Bare det at sagerne maa
gjennemgaa seiv en noksaa formel instans ved afgjørelsen
gjennem en monark, der har staaet i direkte og nært for
hold til begge de kjæmpende partiers Jedende mænd, vil
virke velgjørende til opretholdelse af gode traditioner, mens
omvendt faren for personlig uheldig paavirkning fra kongen
under udviklet flertalsstyre altid maa blive ringe.
Om Norge end som nævnt politisk er temmelig sterkt
koncentreret over herredstyret, har det vidtstrakte land dog
ret afvigende lokale interesser i de store landsdele. Ogsaa i
denne retning kunde tænkes vanskeligheder under et ufor
midlet partistyre der har allerede før været klage over
Kristianja-regjering modsat landsregjering. Ogsaa her
vil en konge, som føler sig hævet over lokalinteresserne og
lettere beholder blikket for det hele land, naturlig kunne
virke nationalt samlende.
Spørgsmaalet om kongens personlighed har tidligere
571
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
