Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
i England. Noget krav paa republik og valgt præsident har
ikke opstaaet af indre grunde, det blev først reist, da man
kunde «benytte leiligheden».
Det er sagt med fuld ret, at vor forfatning fra 1814 ingen
lunde var udtryk for den udvikling, folket dengang havde naaet,
det gik slegtled med til at vokse ud til dens rummelige ramme
og give den livets bøielighed. Man kan tilføie, at heller
ikke til vor merkelige frie kommunalforfatning var folket
straks færdigt. Vi kunde derfor ligevel iaar være berettiget
til at vælge former, som laa langt fremmenfor øieblikkets
udvikling. Men vi har ikke mere den store revolutionstids
tro paa paragrafernes saliggjørende evne, vi tror mere paa
evolutionens gradvise vekst. Og allerede det, at ingen godt
kan driste sig til at paastaa, at netop en bestemt af de me
get forskjelligartede republikanske former vil være den selv
valgte for Norge om nogen drister sig til det, vilde han
ihvertfald straks blive mødt af modsat mening allerede
det gjør en eksperimentering for tvil som. Bedst at bygge
paa det, vi har vundet ogvundetgodt— hvad der vel vil være
afgjort, naar dette læses.
Det kan jo ikke negtes, at noget nyt vil det nationale
kongedømme ogsaa bringe. Et kongehus, som hører hjemme
i landets hovedstad, har vi ikke havt i nyere tid. Politisk
er kongedømmet formet nationalt og fortrinlig socialt kom
mer der noget nyt, som skræmmer mange. Det er «hoffet»
med alt dets væsen, alt det medfølgende snobberi og vel
sandsynlig ogsaa med nye sociale lagdannelser. For den
nivillerende demokratiske lighedsfølelse er de farer, dette
indebærer, ikke uvæsentlige. Ikke lidet vil dog afhænge af
den tone, som fra først af vil blive angivet af vort nye konge
hus men mest selvfølgelig af de betingelser, folket seiv
byder for slig vekst. Enhver, som kjender lidt forskjellige
kredse i Kristiania, ved, at her ingenlunde mangler jordbund
for seiv de latterligste udvekster i form af hof- og konge
snobberi. Vi har snobberiet fuldt færdigt allerede, bare i
andre former. Samtidig er dog folkehumorens sunde reak
tion sikker, her mere at stole paa end et teoretisk demokratisk
tænkesæt. Og som en af de nu ivrigste modstandere af kon
gedømmet engang hævdede: samfundet er saa meget
rigere, jo flere typer det frembringer seiv om det skulde
være’ hofsnoge og hofsnobber. Jeg er i denne forbindelse
575
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
